Sengetilbehør
Invacare leverer nogle af Danmarks mest anerkendte og anvendte elektriske senge. Vores hospitals- og plejesenge er optimale hjælpemidler til ældre og handicappede borgere, og egnet til brug både i hjemmeplejen samt på regionale og kommunale institutioner. Til Invacares sortiment af senge tilbyder vi et bredt tilbehørsprogram. Gennem anvendelse af tilbehør er det muligt at tilpasse hospitals- og plejesengen således, at der tages individuelt hensyn til både borger og personale. Pleje- og hospitalssenge er i sig selv uundværlige hjælpemidler, og i kombination med det korrekt tilbehør kan der skabes et bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet, og samtidig kan sengetilbehør være med til at opfylde borgerens ønsker og behov til omsorg, pleje, komfort og design.
Den stærke kombination af aflastning for såvel borger som plejepersonale kommer særligt til udtryk i forbindelse med Soft Tilt 2. Et tilbehørskoncept udviklet specielt til Invacare SB 755 og Nordbed plejesengene. Soft Tilt 2 tilbyder kontinuerlig trykaflastning, effektiv hjælp til forflytninger samt sansestimulering for den sengeliggende borger.