Soft Tilt 2.0 er et innovativt tilbehør til Invacares plejesenge. Invacare er specialister indenfor hjælpemidler til ældre og syge borgere. Vi tilbyder bl.a. markedets mest anvendte plejeseng SB755, de nye plejesenge Nordbed Optimo og Nordbed Ultra, samt et bredt sortiment af sengetilbehør til disse, bl.a. vores velfærdsteknologiske hjælpemiddel Soft Tilt 2.0.
Soft Tilt 2.0 er et elektrisk tilbehør, som monteres på plejesengenes liggeflade og er designet til at følge sengens liggeflade.
Soft Tilt 2.0 består af et sædeparti, der er delt i en højre og venstre halvdel. På hver af disse halvdele er der monteret en vinge, der peger opad og en, der peger nedad. Disse fungerer, sammen med sædedelene som underlag for sidelæns repositionering. Ovenpå Soft Tilt lægges en kvalitetsmadras udført i koldskum. Madrassen bør være opskåret i selvstændige celler, for optimalt at understøtte Soft Tilts og liggefladens bevægelser. Med Soft Tilt 2.0 følger en kontrolboks, som anvendes sammen med automatisk trykaflastning og en håndbetjening, som anvendes i forbindelse med forflytninger (repositioneringer).
Manuel eller automatisk brug
Soft Tilt 2.0 anvendes enten manuelt i forbindelse med repositionering af borgeren eller som automatiseret, kontinuerlig trykaflastning. Når Soft Tilt 2.0 anvendes manuelt, kan siderne vinkles fra 0 - 80 grader. Dette sikrer en optimal og stabil sidelejring.
Når Soft Tilt 2.0 er indstillet til automatisk trykaflastning, vinkles siderne mellem 0 - 40 grader i et tidsinterval, der kan indstilles efter behov. Dette sikrer en optimal trykaflastning for borgere med høj risiko for at udvikle tryksår, og det er et fortrinligt supplement til behandling af tryksår i alle kategorier.
Således er Soft Tilt 2.0 et særdeles velegnet og ergonomisk hjælpemiddel for personalet samt et hjælpemiddel, der effektivt og komfortabelt forebygger tryksår for borgerne.
Soft Tilt 2.0 kan også med stor fordel anvendes som hjælpemiddel til demente borgere, som har problemer med uro, når de ligger i sengen.
Sengens funktioner bibeholdes
Soft Tilt følger liggefladen, og alle liggefladens normale funktioner kan anvendes sammen med Soft Tilt. De to hjælpemidler skaber tilsammen en fin symbiose af funktioner til glæde for både borgere og personale.
Soft Tilt 2.0 er enkel at montere på plejesengens liggeflade, og madrassen placeres ovenpå Soft Tilt.
Soft Tilt 2.0 tilbyder:
- Effektiv trykaflastning gennem kontinuerlig, automatisk og blid repositionering for borgere i lav – høj risiko for at udvikle tryksår
- Effektiv hjælp til forflytninger, fx i forbindelse med sejlpålægning, hvorved et godt arbejdsmiljø understøttes, og anvendelsen af personaleressourcer optimeres
- Sansestimulering, som giver ro og tryghed og forbedrer søvnkvaliteten gennem en stille, automatisk vuggen fra side til side.
Trykaflastning – forebyg og undgå tryksår!
Elektriske senge og sengetilbehør, herunder Soft Tilt 2.0, skal altid anvendes sammen med den rette antidecubitus madras. Borgere med risiko for at udvikle liggesår, kan med fordel anvender en elektrisk plejeseng i kombination med Soft Tilt 2.0.
Den rette seng i kombination med en trykaflastende madras er uundværlige hjælpemidler i forbindelse med tryksårsforebyggelse. Invacare tilbyder et komplet sortiment af trykaflastende madrasser, der dækker alle tryksårskategorier, herunder madrasser i koldskum, hybridmadrasser og kombinationsmadrasser, statiske og dynamiske luftmadrasser samt vekseltrykmadrasser. Hvis du er i tvivl om, hvilken madras du skal vælge, kan vores konsulenter altid guide dig omkring trykaflastning mv.
Soft Tilt 2.0 er godkendt som tilbehør til Invacares plejesenge efter prøvning i henhold til sengestandarden IEC 60601-2-52 på TÜV prøvningsinstituttet. Soft Tilt 2.0 skal altid anvendes i kombination med sengehest samt sengehesteovertræk.
Du kan finde yderligere information om Invacares plejesenge og trykaflastende madrasser via menuen produkter.