Invacare Rea Focus er en allround mediumaktiv kørestol med de bedste køreegenskaber og utallige muligheder for indstillinger og justeringer af de enkelte dele. Rea Focus er udviklet i samarbejde med dygtige terapeuter og er især kendt for at være en let sammenklappelig kørestol med et helt fast sæde. Sædet er bredde- og dybdeindstilleligt, hvilket giver en støttende og stabil siddestilling samtidig med, at sædet stiver kørestolen komplet af, så køreegenskaberne bliver omtrent som en fastrammekørestol.
Rea Focus er en rigtig god kørestol til den aktive kørestolsbruger, som skal have en letkørende kørestol, der kan komme omkring i eget hjem ved egen hjælp eller til brugere der har behov for, at en hjælper skal skubbe eller håndtere kørestolen uden for hjemmet.
Rea Focus kan indstilles i mange forskellige sædehøjder, hvilket giver mulighed for en lav sædehøjde for at kunne gå kørestolen frem, foretage en lav forflytning til fx toilet eller komme ind under borde med armlænene, eller en høj sædehøjde for at have plads til brugere med lange ben på benstøtterne.
De mange forskellige størrelser gør også Rea Focus til en optimal kørestol i forhold til at opfylde de mange forskellige behov for komfort, god ergonomi samt en funktionel siddestilling, som man oplever i kommunerne eller på hospitaler med mange forskellige brugere i kørestolens levetid.
Rea Focus tilbydes også i en bariatrisk kørestolsudgave : Rea Focus 150 med max brugervægt op til 150 kg samt sædebredde 53-55 cm.
Justerbart sæde
Hvis der er brug for at gå kørestolen frem, har Rea Focus yderligere den særlige feature, at sædepladen som standard kan indstilles med en brønd bagtil, der kan hjælpe med til, at man bevarer tuber og bækkenet tilbage i sædet og ikke skrider frem. På den måde forebygges shear og positioneringen bevares. Brønden er ligeledes en fordel, så tuber aflastes og der gives optimal støtte til femur, og det derved med en egnet siddepude bliver lettere at tilbyde en trykaflastende overflade. Ved hjælp af faste skumindlæg placeret i brønden kan man også opnå støtte af bækkenet ved bækkenskævhed – hvad enten der er tale om en fikseret eller fleksibel skævhed.
Sædepladen har en variabel og trinløs indstillelig sædedybde, og er regulerbar i den enkelte kørestol. Sædedybden på Rea Focus kan som noget helt unikt indstilles asymmetrisk ved uens benlængde, amputation eller igen, hvis kørestolen skal gås frem med det ene ben. Sædebredden på Rea Focus kan ligeledes indstilles ved at rykke armlænene enten ud eller ind i beslag på sædefladen alt efter behov.
Det er uhyre vigtigt, at kørestole til handicappede er tilpasset nøjagtig til dennes kropsmål for på den måde at skabe en funktionel siddestilling og god køreergonomi.
Justerbar kørestolsryg
Der er mange muligheder for rygstøtte på Rea Focus. Som udgangspunkt er ryggen udformet med mange og brede stropper, der giver en optimal støtte og komfort. Rygvinklen samt ryghøjden kan let indstilles – og ved særlige behov kan også vælges en biangulær ryg med mulighed for at indstille en ekstra vinkel svarende til bækken/lændedelen på brugeren, eller en gasbetjent vinkelstilbar ryg, hvis der er behov for at kørestolsbrugeren skifter stilling i løbet af dagen eller ved forskellige aktiviteter. Der er selvfølgelig også mulighed for forskellige komfortable rygpuder eller montering af en særligt støttende Matrx-ryg, der ligeledes findes i Invacares sortiment.
Sammenklapning og transport
Rea Focus er enkel og nem at indstille og klappe sammen. Chassiset på Rea Focus har en unik foldemekanisme med vandret kryds og håndtag i midten. Dette giver Rea Focus samme stabile køreegenskaber som en fastrammestol, men stadig med mulighed for let sammenklapning ved træk i håndtaget i sædet.
Når benstøtter, hjul og evt. armlæn er taget af kørestolen, kan chassiset foldes sammen og let placeres i bagagerummet i de fleste biler, hvis man skal i byen eller på besøg.
Perfekte køreegenskaber
Rea Focus er en meget velegnet og ergonomisk kørestol med mange relevante og fleksible indstillings- og tilpasningsmuligheder, fx balancepunkt. Drivhjulene kan indstilles op/ned, frem/tilbage samt i cambring, så man kan opnå nedsættelse af køremodstanden samt en perfekt afbalancering. Invacare Rea Focus er yderligere udstyret med en vertikal krydsmekanisme, hvilket giver kørestolen en optimal stabilitet og stivhed og dermed de bedste køreegenskaber.
Tilpasningsmuligheder
De fleste daglige indstillinger af Rea Focus kan indstilles med en enkelt unbrakonøgle, hvilket letter hverdagen for både depotmedarbejder eller terapeut i kommunen, såvel som bruger eller pårørende.
Rea Focus har mange indstillingsmuligheder af:
- armlæn
- benstøtter
- fodstøtter
- ryghøjde
- rygvinkel
- sædevinkel
- sædedybde
- sædebredde
- sædehøjde
- sædedybde
- cambring af drivhjulene
Endelig kan skubbehåndtagene enkelt indstilles til hjælperens højde for en god ergonomi, og sidder ikke i vejen for brugerens ryg, skuldre og arme.
Stort tilbehørsprogram
Rea Focus har et stort og kompatibelt tilbehørsprogram, hvorved Invacare kørestolen kan tilpasses til den enkelte bruger, udvikle sig med brugerens skiftende behov og endelig blive ombygget og tilpasset på kommunens hjælpemiddeldepot til en ny bruger.
Følgende tilbehør tilbydes som eksempel: Forskellige rygpuder, kørestolspuder, nakkestøtter, hovedstøtter, borde, benstøtter og armlæn, Alber hjælpemotorer samt seler og bælter fra Bodypoint (fx y-seler og h-bælter)
Til Invacare kørestole/rullestole tilbydes et bredt udvalg af behagelige puder fx forskellige skumpuder med eller uden silikoneindlæg og luftpuder fra Vicair. Se under afsnittet Puder.