Invacares Dacapo skummadrasser er af høj kvalitet og yder optimal liggekomfort for borgeren. Dacapo madrasserne er opbygget i koldskum og/eller viskoelastisk skum. Invacare har i udviklingen af Invacares Dacapo skummadrasser lagt vægt på høj komfort for borgeren, enkel rengøring og håndtering, samt et godt arbejdsmiljø for plejepersonalet. Samtidig er der fokuseret på optimal trykaflastning med henblik på at minimere risikoen for liggesår og tryksår hos handicappede, ældre og syge borgere.
Invacare Dacapo Kid er en standard skummadras designet til unge og lette brugere og med en særlig tilasning til Invacare’s sortiment af børnesenge. Madrassen er udført i Organic miljøskum og er meget komfortabel for den sengeliggende borger. Madrassen tillader kroppens konturer at synke ned, og dermed ydes en behagelig trykaflastning.
Dacapo Kid leveres med et åndbart og strækbart inkontinensbetræk, som er behageligt at ligge på, samtidig med, at den hygiejniske standard er høj. Lynlåsen findes på madrassens 3 sider, hvilket giver en let håndtering, når for eksempel betrækket skal af- og påmonteres ved vask.
Betrækket er forsynet med lynlås med overfald, så man forhindrer indtrængen af væsker til skummet og giver på den måde en lang levetid på dette, da man forhindrer nedbrydning af skummet.
Dacapo madrasserne fås i forskellige madras størrelser og anvendes med et strækbart inkontinensbetræk, der giver yderligere komfort og forbedring af hudens mikroklima.
Madrasserne anvendes til ældre, syge eller handicappede borgere og understøtter den daglige pleje og omsorg for den sengeliggende borger. I kombination med den elektriske seng sikres et godt arbejdsmiljø for plejepersonalet.
Hvilken madras skal jeg vælge?
Invacare tilbyder et bredt sortiment af standard skummadrasser primært til anvendelse i plejesenge og hospitalssenge. Invacare er specialister indenfor hjælpemidler til ældre og handicappede borgere, og vi er endvidere specialister på området for forebyggelse af tryksår og valg af den helt rigtige madras til den enkelte bruger.
Er du i tvivl om, hvilken madras, der vil være optimal for din borger, anbefaler vi, at du kontakter din lokale Invacare konsulent. Vi har et bredt madrassortiment og såedes flere kvalificerede bud på hjælpemidler, der kan aflaste, støtte og redistribuere trykket for den sengeliggende borger. Invacares konsulenter er alle specialister på området og kan råde og vejlede dig, såvel vedr. risikoscoring som omkring endeligt madrasvalg.
Invacare tilbyder udover vores gode Dacapo madrasser også de unikke Invacare Softform madrasser, dynamiske- og vekseltryksmadrasser samt trykaflastende topmadrasser.