Matrx Flo-tech Contour Visco er en konturformet skumpude, der er fremstillet i en kombination af HR PUR koldskum samt formstøbt viscoelastisk skum. Flo-tech Contour Visco er en rigtig god siddepude til anvendelse i kørestole – både manuelle kørestole og el-kørestole – ved behov for en behagelig og stabil siddestilling. Flo-tech Contour Visco er en trykaflastende siddepude med inkontinensbetræk, der kan anvendes som sædepude direkte på et kørestolssæde til voksne kørestolsbrugere eller i en hvilestol.
Skummet i Flo-tech Contour Visco er anatomisk formet og former sig efter kroppens konturer. Efterhånden som skummet opvarmes af kropstemperaturen, tillader det brugeren at synke ned i materialet. Således fordeles trykket over en større overflade. Dette giver enestående komfort, reducerer tryk og giver tryksårsforebyggelse i medium risikogruppen.
Flo-tech Contour Visco giver god trykaflastning, komfort og støtte. Puden er markeret med luftkanaler for en behagelig ventilation, og betrækket er åndbart, hvilket sikrer en behagelig klimakomfort for brugeren og dennes hud.
Skummet er behandlet antibakterielt med Ultra-Fresh, hvilket forhindrer overlevelse af støvmider, bakterier og lugt herfra.
Flere typer for en bred brugergruppe
Flo-tech Contour Visco fås i 3 forskellige hårdheder i mange forskellige størrelser for at imødekomme de forskellige personkategorier – medium (op til 76 kg), fast (op til 102 kg), ekstra fast (op til 125 kg).
Hvis der er behov for en højere brugervægt til bariatriske brugere, tilbyder Invacare en pude af samme type: Flo-tech Contour med en max. brugervægt helt op til 190 kg. Flo-tech Contour er formet som Flo-tech Contour Visco og fremstillet i formstøbt koldskum.
Flo-tech Contour Visco leveres med blødt, tyndt, aftageligt inkontinensbetræk, der er strækbart i alle retninger, hudvenligt, uigennemtrængeligt for væske, åndbart og af brandhæmmende materiale. Der er lynlås på 3 sider og overfaldskant på lynlås. Betrækket er mærket med ”front/back – up/down” og udstyret med bærehåndtag. Betrækket er monteret med antiskridsikkert materiale på den side, der vender ned mod selve kørestolen, så puden bliver på plads.
Betrækket tåler maskinvask ved 80°.
Bredt sortiment
Invacare tilbyder et meget bredt sortiment af kørestolspuder, trykaflastende puder samt luftpuder, der er velegnede som hjælpemidler til ældre og handicappede både i eget hjem og på institutioner. Puderne er ofte formstøbt eller har anden udformning, der giver en behagelig og en optimal trykfordeling samt sikrer forebyggelse af tryksår.
Se mere om vores siddepuder under afsnittet Puder:
- Propad
- Flo-tech Contour Visco
- Flo-tech Visco Lite
- Matrx Libra
- Vicair puder
Invacare tilbyder også en rigtig god formstøbt skumpude kaldet Flo-shape med samme form som Matrx Flo-tech Contour. Flo-shape er 10 cm høj og 53 cm dyb og er derfor velegnet som en god standardpude til komfortkørestole og el-kørestole, hvor sædet ofte fortsætter ind under ryglænet. Flo-shape fås i 5 bredder. Du vil kunne finde flere oplysninger om Flo-shape under brochuren med tilbehør til komfortkørestole.
For yderligere at din borger kan opnå en korrekt og ergonomisk siddestilling kan anbefales Matrx rygge, eller Bodypoint seler, der kan monteres på komfortstole som Rea Azalea og Dahlia, medium aktive kørestole som Rea Spirea4NG eller aktive Küschall kørestole, samt øvrige kørestole på det danske marked. Når man tænker trykaflastning døgnet rundt eller forebyggelse af tryksår hos ældre medborgere, kan Invacare anbefale at se nærmere under afsnittet om Madrasser eller læse mere om vores Soft Tilt.