Invacare Octave er en bred og robust plejeseng beregnet til den store borger. Med en mærkelast (SWL) på 385 kg. kan Octave plejesengen med fordel anvendes til bariatriske borgere, såvel i hjemmeplejen som på plejeinstitutioner.
Octave er en yderst stabil og stærk elektrisk seng, som er udviklet med fokus på sikkerhed, enkel håndtering og godt arbejdsmiljø, således at det er let for personalet at komme til at arbejde med og omkring den sengeliggende borger. Den robuste Octave plejeseng er et fortrinligt hjælpemiddel til ældre, syge eller handicappede borgere, som lider af overvægt.
Godt arbejdsmiljø for plejepersonalet
Octave sengen tilbyder let og enkel montering og demontering. Plejesengen leveres som standard på et transportstativ, hvilket sikrer enklere transport samt mulighed for mere pladsbesparende opbevaring.
Octave er konstrueret med aftagelige gavle, og al tilbehør kan af- eller påmonteres uden brug af værktøj. Desuden har Octave ingen sengeramme, hvilket betyder, at madrassen når helt ud til kanten af sengens liggeflade, og samtidigt sikrer nemmest mulig adgang til borgeren i forbindelse med pleje og omsorg. Octave er således med til at skabe gode arbejdsforhold samt et bedre arbejdsmiljø for både depot- og plejepersonale.
Få endnu mere ud af Octave plejesengen
Invacare tilbyder et bredt tilbehørssortiment til Octave. Anvendelse af sengetilbehør optimerer muligheden for at tilpasse plejesengen optimalt efter borgerens behov. Til Octave tilbydes bl.a.:
- Sengeheste
- Sengehesteovertræk
- Støttegreb
- Sengegalge
- Dyneholder
- Dropstativ
- Sengeborde
Anvend altid Octave sammen med den rette trykaflastende madras
En bariatrisk og sengeliggende borger vil ofte være i højrisiko for at udvikle liggesår. Octave leveres som standard med 4-delt liggeflade, hvilket giver den bedste støtte og komfort for borgeren, og i kombination med den rette trykaflastende madras er en elektrisk seng et optimalt hjælpemiddel i kampen mod tryksår og liggesår. Invacare tilbyder også et komplet madrassortiment, der dækker alle tryksårskategorier. Sortimentet omfatter flere skumtyper, hybridmadrasser, statiske luftmadrasser og vekseltrykmadrasser.
Alle Invacare senge og sengeheste lever op til de skærpede sikkerhedskrav i IEC 60601-2-52.