KüscHall The KSL 2.0 er nok den mest dynamiske af Küschall højaktive kørestole. Da The KSL 2.0 er designet til den erfarne kørestolsbruger, kan den fremstilles i nøjagtige mål og vinkler, og er derfor også så minimalistisk som overhovedet muligt. The KSL 2.0 er slank og elegant i designet. De lette materialer fremstillet med den nyeste teknik indenfor hydroform helstøbning, er valgt i højeste kvalitet, der gør det muligt at komme ned på en vægt på under 7 kg i standard konfiguration. The KSL 2.0 består af en helt fast og helstøbt ramme, hvilket sikrer de bedste køreegenskaber.
The KSL 2.0 leveres i dine helt personlige mål, og du sætter derfor standarden. The KSL 2.0 er designet til at passe til den kræsne bruger, der ønsker den bedst mulige kvalitet og ønsker de bedste køreegenskaber. Med The KSL 2.0 ønsker Invacare at give dig det perfekte redskab til at klare en travl hverdag, at udfolde dig og være aktiv.
Hydroform styrke
The KSL 2.0 er ligesom resten af Küschall familien af højaktive kørestole designet og fremstillet ved hjælp af den anerkendte designteknologi ”Hydroforming”. Denne unikke designteknologi gør det muligt at forme metal til ultrastærke og lette kørestolsdele med en ekstremt robust og stiv konstruktion. Processen består i, at fx chassisrøret fikseres, hvorefter røret formes ved hjælp af vandtryk indefra. Det giver nye muligheder for komplekse former, der er stærkere, lettere og endnu stivere end konventionelle kørestolestel. Disse erfaringer har man allerede fra topprofessionelle racercykler, der i årevis er blevet fremstillet med hydrofom teknologi for at kunne køre på landeveje og i alle typer terræn. Højaktive kørestole som The KSL 2.0 skal også kunne klare mange typer underlag og have tilstrækkelig styrke til, at man kan stole på kvaliteten i en travl hverdag
De hydroforme, ergonomiske, tredimensionelle rør på kørestolschassiset giver mere stivhed og mere robusthed, hvilket øger de gode køreegenskaber. De ergonomiske greb på benstøtterørene udfor sædet giver mulighed for at bruge chassiset som støttepunkter i forbindelse med, når siddestillingen i kørestolen skal ændres fx for at lette trykket på enden eller ved forflytninger til seng, toilet eller lignende
The KSL 2.0 tilbyder:
-
Hydroforme chassisrør
-
Perfekte køreegenskaber
-
Super elegant og enkelt design
-
Styrke og stabilitet
-
Helt personlige mål og vinkler
-
Mange farve- og designmuligheder
Personlige mål
The KSL 2.0 er den perfekte letvægtskørestol til den aktive bruger, der af personlig erfaring med tidligere kørestole, ved nøjagtig hvilke mål og vinkler på fx ryg, sæde og knæ, der giver den bedste funktionalitet og siddestilling i en aktiv kørestol for netop denne bruger. Jo færre justeringsmuligheder, jo færre løse punkter og jo stivere en kørestol. Selve kørestolsrammen er en helstøbt ultrastærk ramme. The KSL 2.0 har en helt unik opbygning på baggrund af kørestolsbrugerens ønsker. Og det giver det bedste resultat.
Vi tager udgangspunkt i de erfaringer, du som bruger, har fra tidligere kørestole. Når du har valgt The KSL 2.0 i dine foretrukne mål og vinkler, vil det kun være benstøttehøjden og ryghøjden, der kan efterjusteres
Hvis det er vigtigt, at The KSL 2.0 bliver endnu lettere rent vægtmæssigt, kan flere dele vælges i carbon fx drivhjulsaksel, tøjbeskytter eller fodplade.
Hos Invacare tror vi på, at et aktivt liv er muligt, når du har drivkraften til at gå efter det. Vi designer og fremstiller aktive kørestole på baggrund af brugerens erfaringer og behov, og vores Küschall-stole adskiller sig fra andre højaktive kørestole ved avanceret teknologi, moderne design og gennemtænkt ergonomi. En Küschall-kørestol åbner op for en aktiv hverdag, hvor alt er muligt! - Unlimit Your World!
Sædepuder og tilbehør
Til alle vores aktive manuelle kørestole og rullestole samt el-kørestole tilbydes et bredt udvalg af tilbehør, der sikrer, at kørestolen kan tilpasses brugerens behov og ønsker. Invacare tilbyder et stort udvalg af komfortable kørestolspuder fx de anerkendte luftpuder fra Vicair og flere forskellige trykaflastende skumpuder. Vores sortiment af antidecubitus puder er stort og mulighederne er mange, hvad enten der er behov for en enkel pude af skum eller en siddepude med trykaflastende egenskaber. Du kan læse mere her på hjemmesiden under afsnittet om puder og positionering.
I menuen produkter, finder du ligeledes information om vores samlede sortiment af hjælpemidler til ældre og handicappede borgere, herunder vores store sortiment af elektriske hjælpemotorer til bl.a. aktive kørestole.