Invacare har et stort kørestolssortiment indenfor manuelle kørestole samt hjælpemidler til ældre og handicappede. Invacare XLT er en serie af fastrammekørestole, der tilbydes i fire unikke versioner med hhv. svingbare benstøtter, fast fodbølje samt i en XL-version til bariatriske brugere.
Invacare XLT Aktiv er en enkel fastrammekørestol, der er produceret af ekstra let titanium, hvilket gør kørestolen meget stærk og robust samtidig med, at XLT Aktiv er en letvægtskørestol. Selve rammen er meget stiv og stabil, hvilket sikrer de bedste køreegenskaber og gør XLT let at køre rundt med både inde- og udendørs. XLT Aktiv kan justeres på flere måder fx drivhjulsposition, sædehøjde, ryghøjde – og vinkel. XLT Aktiv har derudover et stort tilbehørsprogram som forskellige hjul, nakke- og siddestøtter, armlæn mv, hvilket sikrer, at XLT Aktiv nemt kan tilpasses kørestolsbrugerens ønsker og behov.
En transportvenlig kørestol
XLT Aktiv hører til blandt de absolut letteste kørestole på markedet. Ved transport i en bil kan ryggen let klappes ned til vandret ved træk i en snor og drivhjulene tages af med quick release. Hermed er XLT Aktiv en kompakt sammenklappelig kørestol og kan placeres i bagagerummet i de fleste bilmodeller. XLT er tillige crashtestet, men af hensyn til brugeren anbefales XLT udstyret med nakkestøtte, hvis brugeren transporteres siddende i kørestolen.
Mange størrelser og muligheder
XLT kan tilbydes i 4 flotte fastrammeversioner, foruden XLT Aktiv består XLT-serien af:
- XLT Dynamic med en knævinkel på 90 gr. med fast fodbøjle
- XLT Swing med delte, svingbare benstøtter
- XLT Max særligt velegnet til store eller bariatriske aktive brugere.
Hver XLT tilbydes i mange forskellige sædehøjder, -bredder, -dybder og -vinkler samt balancepunkt. XLT Aktiv kan efterfølgende justeres individuelt, hvis brugerens funktionsniveau og dermed behov ændres. Vælg altid en XLT, der passer optimalt til din bruger i alle mål. Således sikrer du, at han/hun kan være mest muligt selvhjulpen, få en god køreergonomi og få en aktiv dagligdag.
Optimale køreegenskaber
Drivhjulene på XLT Aktiv kan indstilles op/ned, frem/tilbage samt i cambring, så køremodstanden nedsættes og en perfekt afbalancering opnås. De fleste indstillinger af XLT Aktiv kan indstilles med en unbrakonøgle, hvilket gør justering og tilpasning enkelt for både depotmedarbejdere eller terapeuter fra kommunen, såvel som bruger eller pårørende.
Invacare XLT Aktiv kan konfigureres som en meget aktiv kørestol med enkle frakkeskånere, en lav ryg (Fx Matrx faste rygge) uden skubbehåndtag eller i en mere støttende version med bløde, trykaflastende armlæn, bagomliggende skubbehåndtag, nakkestøtte og en højere og mere positionerende ryg, evt. med kropsstøtter. Ved behov for ekstra positionering eller trykaflastning kan XLT Aktiv konfigureres med stropsæde, som gør det muligt at tilpasse sædet efter lår og tuber (sædeknuder) og dermed opnå den bedste effekt af en kørestolspude.
XLT Aktiv er en manuel kørestol beregnet som hjælpemiddel til handicappede med forskellige funktionsnedsættelser. Hvis det er nødvendigt, kan XLT også udstyres med en række af Alber hjælpemotorer til kørestole, der gør det enkelt for brugeren at komme omkring og aflaster dennes ryg, skuldre såvel som hænder.
Stort tilbehørsprogram
XLT-serien har et stort og kompatibelt tilbehørsprogram, hvorved Invacare kørestolen kan tilpasses til den enkelte bruger, udvikle sig med brugerens skiftende behov og endelig blive ombygget og tilpasset på kommunens hjælpemiddeldepot til en ny bruger. Mange af tilbehørsdelene fra Invacares Rea kørestolssortiment kan anvendes på XLT, hvilket skaber god depotøkonomi, samt gør det nem at tilsikres en komfortabel og ergonomisk siddestilling i kørestolen. XLT anbefales til kørestolsbrugere, som ønsker at øge eller bevare deres mobilitet og selvstændighed på trods af sygdom eller alderssvækkelse, brugere med nedsat muskelstyrke og/eller kropskontrol samt brugere med behov for at medbringe sin kørestol i bilen
Eksempler på tilbehør til XLT Aktiv:
- Forskellige rygpuder og faste rygge (fx Matrx Elite Dyb)
- Kørestolspuder
- Nakkestøtter
- Hovedstøtter
- Borde
- Armlæn (fx med ekstra polstring)
- Alber hjælpemotorer
- Bodypoint seler og bælter (fx y-seler)
Til Invacare kørestole/rullestole kan tilbydes et stort udvalg af kørestolspuder fx forskellige skumpuder med eller uden silikoneindlæg eller luftpuder fra Vicair. Se mere information under afsnittet Puder.