TDX SP2 el-kørestol og Ian Mackay i Guinness World Records

Nyhed

TDX SP2 el-kørestol og Ian Mackay i Guinness World Records

Ved du, at Invacare el-kørestole kan kontrolleres og styres med mange forskellige former for styringer, fx ved at man puster og suger i et mundstykke
Invacare el-kørestole med god ergonomi til ældre og handikappede

Invacare ønsker tillykke til Ian Mackay med optagelsen i Guinness World Records, som den el-kørestolsbruger, der har "tilbagelagt flest kilometer i en mundstyret el-kørestol på 24-timer".
Tidligere, før sin ulykke, har cykling været en af Ians foretrukne hobbies. Han har altid været glad for at komme ud i naturen og køre lange cykelture.
Men det skulle et uheld i 2008 desværre sætte en stopper for. Da var Ian kun 26 år gammel.
På en af sine mange cykelture gled cyklen i noget grus og han væltede. Heldigvis havde Ian cykelhjelm på, og den reddede formodentligt hans liv dengang. 
Men cykelhjelmen hjalp desværre ikke på, at Ian pådrog sig en rygmarvsskade, som gav ham lammelser fra halsen og ned.

Invacare el-kørestole med god ergonomi til ældre og handikappedeEfter uheldet var det til stor støtte og hjælp for Ian at møde andre rygmarvsskadede, som var afhængige af deres kørestol, samt høre om deres gode erfaringer og råd.
Ian besluttede hurtigt at acceptere, at han ikke kunne gøre noget om, og at det nu gjaldt om at få det bedste ud af omstændighederne. 
Umiddelbart efter ulykken var Ian afhængig af en respirator, som kunne trække vejret for ham. Men godt et år efter ulykken havde Ian trænet og genvundet så meget styrke i sit mellemgulv, at han selv var i stand til at trække vejret.
Det gav nye muligheder, at Ian nu selv kunne trække vejret, og han behøvede ikke længere at blive transporteret i sin manuelle kørestol af en hjælper. 
Ian fik tilbudt at få en elektrisk kørestol, som kunne kontrolleres og styres ved at lægge hovedet lidt til siden og puste og suge i et mundstykke.

Se mere om Invacare styringer her.

Invacare el-kørestole med god ergonomi til ældre og handikappedeDet, som startede med bare at være en el-kørestol med god ergonomi, skulle vise sig at gøre en kæmpe forskel i Ians liv. 
Ians nye TDX SP2 el-kørestol gjorde det muligt for ham igen at komme ud i naturen, ud på længere ture, og el-kørestolen og dens muligheder var med til at give Ian livsglæden tilbage.

Det startede med små køreture ude i det fri, og det blev til længere og længere køreture. 
Sidenhen er Ian med sin pust/sug-manøvrerede el-kørestol blevet indehaver af flere rekorder. Fx har Ian kørt på tværs af staten Washington, han har kørt de ca. 750 km fra Washington DC til Invacare i Ohio og er nu også indehaver af rekorden, som den person, der har "Tilbagelagt flest kilometer i en mundstyret el-kørestol på 24-timer".