Tak for en rigtig god messe

Nyhed

Tak for en rigtig god messe

Nye såvel som kendte kunder mødte talstærkt op på standen til dette års Health & Rehab messe
Invacare, Health & Rehab, messe, hjælpemidler

Mange tak til alle, som lagde deres vej forbi vores stand på dette års Health & Rehab messe - Vi håber I havde ligeså stor fornøjelse af dagene, som vi havde. Det var rart, at vi igen kunne mødes uden diverse restriktioner og forbehold, og at så mange fortsat støtter op om en fysisk messe - Tak for opbakningen !

Invacare, Health & Rehab, messe, hjælpemidlerMere end 1.000 is serveret  

Traditionen tro kunne man på Invacares stand nyde diverse drikkevarer og/eller is samtidig med, at man fik faglig inspiration fra eksperterne på standen og fik gennemgået de nye produkter. På de 3 dage serverede vi omkring 1.000 stk. nougatis, og et forsigtigt gæt er at ca. 4.000 nye og kendte kunder besøgte vores stand. Det er vi både glade for og stolte over - tusind tak for besøgene ! 
Ekspert Michel Miltenburg fra Vicair var med alle dage på Invacares stand, hvor det var muligt at blive opdateret på det sidste nye om trykaflastning i den siddende stilling.
 

Fik du set de nye produkter ? 

Invacare, Health & Rehab, messe, hjælpemidlerTil tider havde vi rigtig travlt på standen, og der var ved flere lejligheder kø for at se især de nye produkter. Du finder flere oplysninger om dem her: 

Klik ind og læs mere om Dacapo EcoGreen, Dacapo Ampla, Dacapo Excel og InvaSoft hybridmadras.

Flere andre produkter blev også præsenteret for første gang på messen, og materialet er på vej, så hold øje med vores hjemmeside og skriv dig op til at modtage vores nyhedsbrev – så er du altid opdateret på det sidste nye fra Invacare.  

Har du brug for en gennemgang i ro og mag, så tøv ikke med at kontakte os. Du finder din lokale konsulent her.

Du har også, som altid, mulighed for at hente brochurer, brugermanualer mv. i Invacare Docs, hvor al vores produktdokumentation er samlet.

På gensyn i 2025

Vi glæder os til at se dig på Health & Rehab messe i 2025, hvor vi igen vil præsentere faglige nyheder og spændende produkter.

Vi har samlet nogle af de mange indtryk og gode oplevelser fra Health & Rehab 2023 i en lille stemningsvideo, som vi gerne vil dele med dig her.