Klinisk guide: ”Dementia”
Invacare har udarbejdet klinisk guide vedrørende demens. Guiden er skrevet på letforståeligt engelsk. Formålet med denne guide er at give læseren en grundlæggende forståelse for demens. Hvorfor opstår sygdommen? Hvordan påvirkes hjernen? Og set fra et samfundsmæssigt perspektiv, hvordan gives den bedste pleje til den, som har fået diagnosen
I guiden belyses følgende områder:
- The brain and how it functions
- Manifestion of dementia
- What is dementia?
- Types of dementia
- Dementia Care Models
Hvad er demens?
Demens er en paraplybetegnelse for progressive degenerative hjernesyndromer, der påvirker hukommelse, tænkning, adfærd, følelser, problemløsning, opfattelse og sprog (ADI 2010).
Årsagerne til demens er endnu ikke kendt, og der er endnu ikke fundet nogen kur, der helbreder sygdommen. Men demens påvirker personens liv i en sådan grad, at det forstyrrer dennes evne til at udføre daglige aktiviteter. Selvom demens overvejende rammer ældre mennesker, er sygdommen ikke en naturlig del af aldringen. Som det fremgår i den kliniske guide, er påvirkningen af demens subjektiv og unik for alle; det bestemmes af flere faktorer, herunder det berørte område i hjernen og individets tanker, følelser og adfærd inden for deres sociale kontekst.
Generelt udvikler demenssygdomme sig langsomt, og i de tidlige stadier er symptomerne ikke altid indlysende. Læs mere om symptomer og stadier i guiden.
Hvordan tager vi bedst hånd om personer med demens?
Det findes mange tilgange til behandling og pleje af personer med demens. Men fælles for dem alle er, at formålet altid er: at sikre, at den demensramte får 'den rigtige pleje på det rigtige tidspunkt, leveret af de rigtige mennesker på det rigtige sted'.
Tidligere modeller for demenspleje fokuserede på en medicinsk behandlingsmodel, der tager udgangspunkt i, at demens er en sygdom, forårsaget af organiske problemer og bør behandles og håndteres medicinsk. Symptomerne på demens er imidlertid mange og varierede. Der findes dermed heller ingen 'one size fits all-model” til pleje af demens.
Demensomsorg kræver et bredere fokus, som omfatter familiemedlemmer, plejepersonale og supportnetværk. Enhver demensplejemodel bør således have en helhedsorienteret og personcentreret tilgang til omsorg og pleje af demensramte borgere.
Dementia Care Mapping
Den engelske professor Tom Kitwood har forsket i demenspleje og har udviklet et værdigrundlag og en omsorgsfilosofi. Hans arbejde har inspireret mange til at arbejde med en ny kultur i demensplejen.
Tom Kitwood har bl.a. udviklet et vurderingsinstrument Dementia Care Mapping (DCM) som er baseret på personcentreret omsorg. DCM kan anvendes til at tydeliggøre kvaliteten i relationerne og omsorgen, og kan fungere som metode til at implementere personcentreret omsorg.
The Eden Alternative
The Eden Alternative filosofien, grundlagt af Dr. William Thomas i starten 90'erne, er struktureret omkring hver persons unikke behov, præferencer og ønsker. Filosofien består af 10 principper, som tager udgangspunkt i det enkelte individ. Principperne skal understøtte et “liv værd at leve”. Formålet med denne filosofi er at fjerne ensomheden, kedsomheden og hjælpeløsheden samtidig med, at trivslen forøges hos de ældre mennesker og de, som drager omsorg for dem. De 10 principper er beskrevet i den kliniske guide under afsnittet ”Dementia Care Models”.
Download og del materialet
Klik på billedet for at downloade den kliniske guide – eller klik her.
Denne guide vedr. demens og demensomsorg er ikke et udtømmende studie. Guiden er designet til at fremme indsigten i en række demenslidelser, som i deres strengeste form kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte person og dennes hverdag.
Del gerne denne viden med din kollegaer.