Jason Watt: En stolt Invacare ambassadør fortæller sin historie

Nyhed

Jason Watt: En stolt Invacare ambassadør fortæller sin historie

I mini-dokumentaren "Blåt Blod" Jason Watt fortæller både rørende og detaljeret om nogle af de mest definerende øjeblikke i sit liv:

Jason Watt

Jason Watt startede med karting, da han var 10 år og efter mange succesfulde år blev han professionel racerkører. Jasons karriere gik rigtigt godt og efter en 2. plads ved Formula 3000 verdensmesterskaberne i 1999, var han tæt på, at kommer ind i Formel 1-sporten. Men en tragisk motorcykelulykke ender med at koste ham førligheden. I dag er han lam fra brystet og ned.

Jason Watt er en ægte fighter og fik hurtigt bevist, at han kunne kæmpe sig tilbage til motorsporten. Allerede et år efter ulykken var han at finde på startlisten i DTC. Han gjorde comeback i en håndstyret bil og med fantastisk træning og høj fart kørte han sig i 2002 frem til et Danmarksmesterskab i DTC. Jason er den første og eneste person med handicap, der vinder et nationalt mesterskab.

I dag har Jason stoppet sin egen aktive karriere, men han er stadig stærkt involveret i sporten, nemlig i rollen som teamchef for sin søn Noah, der stormer frem på internationalt plan i motorsport.

Udover motorsport bruger Jason også en del af sin tid på at holde foredrag med fokus på motivation og vindermentalitet. I sine foredrag fortæller Jason om sit liv som privatperson og sportsmand, både før og efter ulykken, og de tanker han gjorde sig om sit liv og sin karriere efter ulykken.

Jason Watt er en af Invacares ambassadører og har anvendt Invacares kørestole siden ulykken og i dag sidder han i Invacares Küschall kørestol "The KSL", denne unikke model, tilsikrer ham den bedst mulige kvalitet og ydeevne.

Minidokumentaren "Blåt Blod"

Bilfirmaet Ford fejrer 100 år i Danmark i år. I den anledning er Ford Danmark stolte af at præsentere minidokumentaren ’Blåt blod’, der kredser om Jason Watt og hans store passion for Ford og motorsport.
I den 14 minutter lange minidokumentar ’Blåt blod’, fortæller Jason Watt både rørende og detaljeret om nogle af de mest definerende øjeblikke i sit liv: Motivationen for at blive professionel racerkører, den livsændrende ulykke, udfordringen i at ville fortsætte racerkarrieren – og ikke mindst at blive den stolte ejer af Fords ypperligste superbil Ford GT for anden gang i 2018. Tidligere har Jason ejet en Ford GT fra 2005.