De rette hjælpemidler i kampen mod tryksår!
Hjælpemidler, der anvendes til redistribuering og trykaflastning er af afgørende betydning for de handicappede, syge og ældre borgere, som er i risikogruppen for at udvikle tryksår eller i behandling for eksisterende sår. Trykaflastende kørestolspuder er velkendte i forbindelse med trykaflastningen og vi kan selvfølgelig lave en god fordeling af trykket ved hjælp af en stabil sædepude som ex en Vicair O2 eller en Matrx Libra pude. Derudover kan vi også med fordel vælge at øge redistribuering og ændre på trykket ved hjælp af kørestolens funktioner. Dette kan gøres ved at anvende en kørestol med sædekip og rygtilt. Med en kombination af disse funktioner kan kørestolsbrugeren opnå en rigtig god redistribuering af trykket mod enden. Dette gælder både for el-kørestole og manuelle komfortkørestole.
Tryksår vs. redistribuering
Flere ting gør sig gældende, når vi skal score borgeren for at være tryksårstruet. Tid og tyngdekraft er nogle af dem – men også fx døgnrytme, underlag, sygdomshistorie samt almentilstand skal selvfølgelig vurderes. Herunder oplister vi nogle baggrundsfacts:
- Tryk opstår hvor knoglerne prominerer – fx tuber, hæle og albuer
- Når vi sidder, sidder vi i sidste ende på vores celler
- Shear opstår i vævet ved deformation af cellerne
- Tryk + shear får cellen til at ændre form (deformation), som fører til nekrose (død) af cellen
- Det indre tryk i cellen forøges, og det ydre skelet af cellen, der er kendt som cytoskelettet, bliver mere porøst, indtil cellen brister og går til grunde. Dette kan opstå indenfor minutter til timer
- Iskæmi, der i sidste ende er mangel på blod og næringsstoffer, der supplerer cellen, anses også for at være en direkte årsag til udvikling af tryksår
Forskning viser, at den tid, hvor det tager en celle at gå til grunde forårsaget af iskæmi, ligger mellem 6-8 timer. Celle-deformation derimod forårsager celledød indenfor minutter til timer. Den korte tid, det tager at udvikle et tryksår, understøtter det store behov, der er for at repositionere og trykredistribuere over hele døgnet for en borger i risikogruppen.
I Zürich har to uafhængige instanser undersøgt, hvor stor betydning anvendelse af kørestolens sædekip og rygtilt har for at opnå den bedste redistribuering. Resultatet er entydigt: Rygtilt og sædekip skal anvendes i kombination og i den rigtige rækkefølge med sædekip først.
Rygtilt og sædekip – altid i kombination
Rygtilt og sædekip bør altid anvendes i kombination og i den rigtige rækkefølge med sædekip først:
- Når kørestolsbrugeren sidder oprejst, er trykket først og fremmest nedad på tuber.
- Når sædet kippes tilbage, bevæger trykket sig i modsat retning langs brugerens ryg, og giver en større vægtbærende overflade.
For at undgå shear er Invacares komfortkørestole Rea Azalea og Rea Dahlia designet således, at omdrejningspunkterne for kørestolens ryg og benstøtter er placeret højt og parallelt med kroppens naturlige omdrejningspunkter.
Nye undersøgelser viser…
I Zürich har to uafhængige instanser, Hospitalsuniversitetet samt Instituttet for Biomekanik undersøgt, hvor stor betydning anvendelse af kørestolens sædekip og rygtilt har for at opnå den bedste redistribuering af trykket. Begge instansers undersøgelser er udført med 20 kognitivt velfungerende testpersoner mellem 62 og 92 år. Testpersonerne er positioneret på en god formstøbt skumpude. Det er således alene måling af ændringer af tryk og iltmætning under sædekip og rygtilt, der måles på. Der måles ikke på pudens egenskaber. Under testen er der anvendt trykmålingsmåtter og iltmætningsudstyr. Der blev foretaget i alt 13 målinger pr testperson. Studierne er publiceret marts 2019.
Målingerne viste, at der kun kom tilstrækkelig blodtilførelse tilbage til området omkring tuber ved større vinklinger af sædekip og rygtilt. Fx ved 45o sædekip og 15o rygtilt samt 35o sædekip og 30o rygtilt.
Resultaterne i testen er i overensstemmelse med undersøgelsen af Olesen et al., der konkluderede, at øget tryk og shear mindsker blodgennemstrømningen under tuber.*
Trykmålingerne viste, at 45o sædekip er væsentlig for redistribuering af trykket, men kan ikke stå alene. Fx ved 45o sædekip og 5o rygkip fandtes kun en 20% mindre tryk på tuber end udgangspunkt 5o sædekip og 5o rygtilt. Det samme gælder ved 15o sædekip og 30o rygtilt.
Sådan opnås den bedste trykaflastning i en kørestol med sædekip og rygtilt:
Resultatet af disse undersøgelser er entydigt = det er ikke tilstrækkeligt med sædekip alene! Hvis brugeren sidder med 45o sædekip og 30o rygtilt, er der ca. 35% mindre tryk på tuber end ved udgangsstillingen med 5o sædekip og 5o rygtilt.
- For max redistribuering af trykket anbefales fuld sædekip og fuld rygtilt
- Hvis brugeren sidder med 45o sædekip og 30o rygtilt, vil der være ca. 35% mindre tryk på tuber. Denne stilling kan opnås med Rea Dahlia 45
- Jo mindre sædekip og rygtilt, samt jo sjældnere stillingsskift - Desto større behov for en optimal trykaflastende siddepude som fx Vicair O2 eller Matrx Libra
- Ved at vælge el-funktioner af sædekip og rygtilt på Rea Azalea og Rea Dahlia gives brugeren mulighed (og medansvar) for selv at ændre siddestilling, og derved redistribuere trykket flere gange om dagen
Vil du vide mere om Rea Dahlia og Rea Azalea? Kontakt din lokale produktspeciallist her.
Mere viden om emnet?
Vil du vide mere om ovennævnte undersøgelser, kan materialet rekvireres hos produktchef, Maibrit Sølling.
Du kan også finde yderligere oplysninger om korrekt justering og anvendelse af sædekip og rygtilt i nedenstående to videoer.
Komfortkørestol: Rea Dahlia 45 med tilt og ryglænsjustering
Komfortkørestol: Dual Stability System (DSS®). Kørestolens omdrejningspunkter hindrer shear
Vi gør også opmærksom på, at Styrelsen for Patientsikkerhed d. 22. oktober 2019 har udsendt en OBS-meddelelse, der sætter fokus på, hvad sundhedspersoner bør være ekstra opmærksomme på, når de betjener tryksårsforebyggende madrasser og puder. Læs mere her.
*C. G. Olesen, M. de Zee, and J. Rasmussen, “Missing links in pressure ulcer research—an interdisciplinary overview,” Journal of Applied Physiology, vol. 108, no. 6, pp. 1458–1464, 2010