Der er mange hensyn at tage, når der skal vælges det rette trykfordelende underlag til en plejeseng. Mest almindeligt er skummadrasser i forskellige opskæringer og skumkvaliteter, som mange steder er standardvalget og disse madrasser dækker også langt de fleste behov.
EPUAP foreskriver i deres ”EPUAP Guidelines 2019” at der skal tages hensyn til både shear og hudens mikroklima, når der skal tages stilling til valg af det rigtige trykfordelende underlag. Mikroklimaet har betydning for hudens almene sundhedstilstand. Hvis temperatur og fugtighed på huden stiger ved kontakt med madras og underlag er der større risiko for at der sker en opblødning af vævet (maceration). Huden kan blive hvid og blive blødere ved denne nedbrydning og derved vil risikoen for at der opstår tryksår/trykskader opstå.
Mikroklima en vigtig del af InvaSoft Hybridmadras
Invacares nye hybridmadras, hvor vi har skabt en unik hybridmadras, der består af følgende klimaregulerende materialer:
- En fast skumkerne med indbyggede ventilationskanaler, der sikrer en meget høj luftgennemstrømning
- Et helt nyt spongiøst tre-dimensionalt polymerlag, der sikrer enestående ventilering mellem luftceller og indvendigt i madrassen. Sammensætningen giver en lavere temperatur på madrassens overflade
- Betræk der lever op til EPUAPs anbefalinger med en åndbarhedsrate på over 300 gr./m2/24 timer. Betrækket er strækbart i flere retninger og med svejsede sømme
Madrassen indeholder derudover 8 indbyrdes forbundne reaktive luftceller, der sørger for en optimal trykfordeling. Madrassens hælområde indeholder et særligt anti-shear materiale, der beskytter de ømfindtlige hæle. Hælområdet er desuden taperet med en 5 grader hældning, der yderlige beskytter hælene.
I hovedenden af madrassen finder du en kastelleret højkvalitetskum, der giver ekstra komfort og sikrer en passende omslutning og understøttelse.
Sammensætningen af disse materialer og et betræk, der er et af vores mest åndbare til dato, har skabt helt nye forudsætninger for et sundt mikroklima for huden og for at modvirke faktorer, der i sidste ende kan give trykskader.
Mikroklimaet er testet af uvildigt test-institut
For at underbygge InvaSoft’s gode egenskaber, har vi ladet hybridmadrassen teste af et uvildigt test-institut med særlige kompetencer for test af madrasser. Testene er udført som sammenligningstest med 3 andre gode Europæiske hybridmadrasser og de viser at temperaturen målt på overfladen af InvaSoft Hybrid er betragteligt lavere end konkurrenternes, ligesom målinger for kontrol af fugtighed er særdeles fine.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om vores nye hybridmadras InvaSoft her. Eller du kan kontakte din lokale Invacare-konsulent hvis du vil vide mere om vores vores trykaflastende madrasser eller om ovenstående kliniske test.
Fandt du overstående artikelt interessant? Læs også artiklen "Effektiv trykaflastning af hælene – sådan gør du"