Hælaflastning: Tryksår skal forudses – ikke ses!

Nyhed

Hælaflastning: Tryksår skal forudses – ikke ses!

Tryksår skal, som bekendt, forudses - Ikke ses! Derfor er kontinuerlig fokus på fjernelse- og redistribuering af tryk, særdeles vigtigt! Heel Pro Evolution er en hælaflaster, der tilbyder effektiv trykaflastning af hælområdet.

Tryksår skal forebygges

Selvom de fleste tryksår kan forebygges, udvikler mange borgere stadig tryksår. For at tilsikre en optimal trykaflastning 24 timer i døgnet, er det vigtigt at anvende de rette hjælpemidler. Underlaget (seng sammen med madras eller kørestol sammen med kørestolspude og -ryg) skal fordele trykket på størst muligt område både i liggende og siddende stilling. 

Vidste du at:

Internationale guidelines anbefaler 100% fjernelse af trykket på hælene? (EPUAP, NPUAP, PPPIA Guidelines 2014)

  • Fordi, der over hælbenet, er meget lidt subkutant fedt til at tage af for trykket og
  • Fordi hælene således er særligt sårbare overfor tryk
  • Fordi tryksår derfor hyppigst opstår netop på hælene
  • Fordi tryksår på hæle helt kan undgås, når trykket fjernes helt

Hvordan fjernes trykket fra hælene?

I den danske oversættelse af EPUAP guidelines står der følgende:

3. Brugen af underlag til at forebygge tryksår på hæle

3.1. Vær sikker på at hælene er fri af sengens overflade. (Bevisstyrke= C)

3.2. Hjælpemidler til at beskytte hælene bør løfte hælene helt (aflaste dem), på en sådan måde, at benets vægt fordeles langs læggen, uden at lægge tryk på akillessenen. Knæet bør være let bøjet. (Bevisstyrke= C)

Heel Pro Evolution (HPE) er en hælaflaster, der tilbyder udpræget komfort og effektiv trykaflastning af hælområdet, for patienter med høj risiko for at udvikle tryksår. For patienter med trykskader på hæle, kan HPE være et effektivt supplement til behandlingen, idet det unikke design tilbyder fuldstændig aflastning af trykket på hælene. HPE løfter hælen fri af underlaget og fjerner på denne måde, i overensstemmelse med EPUAP’s guidelines, et hvert tryk på hælen.

Heel Pro Evolution anvendes med stor succes til rigtigt mange borgere landet over. Derfor har vi samlet og besvaret en række hyppige spørgsmål fra terapeuter, sygeplejersker og borgere - se spørgsmål og svar her.
 

HPE fås nu også i small

Nu kan vi også tilbyde denne enkle og effektive hælaflaster i str. small. HPE leveres dermed i 3 størrelser med henblik på at tilgodese de fleste fod- og ankel dimensioner.
​Borgere med en vristkontur på mindre end 38 cm anbefales at anvende størrelse small. Ved vristkontor på mellem 38 - 43 cm, bør anvende en standard model og til borgere med en vristkontur på mere end 43 cm anbefales at anvende XL størrelsen.

Klik her os læs mere om vores HPE hælaflaster