Først og fremmest handler det altid om at passe godt på dig selv!
Når du er ude i den friske vinterluft, er det vigtigt at klæde dig godt på.
Det kan blive rigtig koldt, når du sidder stille på din el-scooter.
Den såkaldte Chillfaktor, som bestemmes af temperaturen, vinden og hastigheden på din el-scooter, får det til at føles ekstra koldt.
Husk derfor handsker, hue og en god, varm jakke.
- En kørepose kan være en god løsning, da den slutter tæt ind om benene og holder på varmen.
- Undervejs kan du også med fordel lave lidt aktiv håndgymnastik for at opnå god blodgennemstrømning og få blodet til at cirkulere.
På den måde kan du undgå nemmere at fryse.
Pas godt på din el-scooter
Det er altid vigtigt, at din el-scooter er sikker at køre på, at den er serviceret og efterspændt ikke mindst, når det begynder at bliver fedtet og glat på fortove, gangstier og hvor du ellers kører.
- Kontroller som noget af det første, at bremserne på din el-scooter fungerer korrekt, inden du kører ud på de daglige ture.
- Tjek dækmønsteret, og sørg for, at lufttrykket er korrekt - det giver bedre greb og minimerer risikoen for punktering i det kolde vintervejr.
- Når vejene saltes, kan det være en god idé at rengøre scooteren regelmæssigt.
- Brug lidt vand og en blød børste eller klud for at undgå, at diverse saltskjolder skader eller misfarver.
Parkering af din el-scooter
Vinteren kan være hård ved alle køretøjer inkl. din el-scooter.
Står din el-scooter udendørs, anbefaler vi et garage- eller sædeovertræk.
- Et garageovertræk beskytter mod det kolde og våde vejr og hjælper med til, at din el-scooter holder længere.
- Et sædeovertræk kan også være en god idé, især til dig, der ofte kører i al slags vejr.
Vedligeholdelse af batteriet om vinteren
Med faldende temperaturer er det vigtigt at tage hensyn til din el-scooters batteri.
Her har vi samlet et par tips og tricks, så dine batterier og din el-scooter kan komme godt igennem vinteren.
De batterier, der anvendes i el-scootere, får mindre kapacitet, når temperaturen falder.
- Hold ekstra godt øje med din batteristatus, når du er på tur om vinteren og vær opmærksom på, at du ikke kan køre lige så langt, som du kan om sommeren.
- Hvis din el-scooter oplades udendørs. Så skal du være opmærksom på, at ved lave temperaturer tager det længere tid at lade dit batteri op end ved høre temperaturer.
- Om vinteren, når der er vand, salt og sne på vejene, er det en god idé, at være ekstra omhyggelig med at passe sin el-sccotert – læs evt. mere om rengøring og vedligeholdelse i din el-scooters brugermanual.
- Kører du i sne, skal din motor bruge ekstra kraft og bruger derfor mere strøm end sædvanligt.
Det samme gælder, når du kører en tur med mange stop og igangsætninger.
Så vidt det er muligt, er det en fordel at holde en jævn hastighed ift. at opnå så lang en kørestrækning, som mulig på en opladning.
- Hvis du sjældent bruger din el-scooter om vinteren, så lad batterierne helt op en gang om måneden.
Du kan ikke overoplade batterierne, da opladeren automatisk slår fra, når batteriet er fuldt opladet.
I videoen her kan du se og få flere tips og tricks om vedligeholdelse af batterier.
Har du brug for at kontakte din lokale konsulent for spørgsmål, rådgivning eller yderligere information er du altid velkommen til kontakte os.
Du kan finde din lokale konsulent her:
Læs også: