Birdie personløfter bliver endnu bedre

Nyhed

Birdie personløfter bliver endnu bedre

Vores kunder har gennem årene været glade for vores Birdie personløfter. Det er således med stor glæde, at vi kan fortælle, at den nu bliver endnu bedre. Den nye model hedder Invacare Birdie EVO og rummer flere nye egenskaber og forbedringer!

Tag godt i mod Invacare Birdie EVO

Mange af vores kunder har gennem årene været glade for vores Birdie personløfter. Der er således også med glæde, at vi kan fortælle, at den nu bliver endnu bedre. Den nye model hedder Invacare Birdie EVO og rummer flere nye egenskaber og forbedringer, der er blevet til på baggrund af research og kundernes feedback.

Mere plads til brugerens hoved

Det nye design på Birdie EVO inkluderer et helt nyt løfteåg, hvor der er mere plads til brugerens hoved og dermed mulighed for at skabe en god øjenkontakt, hvilket er yderst vigtigt i en forflytningssituation. Designet af det buede løfteåg understøtter således tryghed i forflytningssituationerne og mindsker samtidigt risikoen for, at brugeren får åget i hovedet – en feature, som kunderne i mange år har været rigtigt glade for på vores loftlift Robin.

SMARTLOCK - Let udskiftning af løfteåg med patenteret quick-release 

En ny quick-release funktion på Birdie EVO gør det let at udskifte løfteåget efter behov. Udskiftningen foregår uden brug af værktøj og med en sikkerhed for korrekt montage. Denne nye patenterede quick-release kaldes Smartlock.

Forbedrede kroge til sejlmontering

Vi har forbedret løfteågets kroge til sejlmontering, således de nu er mere håndvenlige. Derudover er det stadigvæk muligt at af- og påmontere sejlstropperne med bare én hånd. Krogene er tilpas dybe og med indbygget sikring, således at løftesejlets stropper forbliver, hvor de skal under hele forflytningen  

Bedre ergonomi

Ved enhver forflytning er manøvreringen med personløfteren vigtig. Plejepersonalet skal anvende deres styrke korrekt, anvende vægtoverføring og samtidigt sikre, at forflytningen udføres trygt, sikkert og præcist. Derfor introducerer vi på Birdie EVO en ny ergonomisk skubbebøjle, der giver mulighed for flere forskellige håndstillinger og greb, og som understøtter de gode forflytningsprincipper. 

Buet understel

Kørsel med en personløfter igennem smalle døråbninger, kan til tider være krævende. Derfor har vi ændret benene på Birdie Evo, således, at de nu er let buede, hvilket gør det lettere at forcere sådanne passager. Samtidigt har vi bibeholdt den gode elektriske benspredning, der sikrer, at understellet kan nå udenom de brede kørestole. På denne måde kan Birdie EVO personløfteren anvendes til en bred gruppe af borgere.

Lad os vise dig de mange fordele

Kontakt din lokale Invacare-konsulent for en aftale om en demonstration af de nye badestole fra Aquatec her