Alle Invacare NordBed plejesenge har indbygget ErgoMove funktion i liggefladen. ErgoMove er en nyudviklet liggefladefunktion, der bl.a. er med til at adskille NordBed plejesengene fra andre senge på det danske sengemarked. ErgoMove sikrer, at borgeren bliver mere selvhjulpen og er bl.a. en stor hjælp, når borgeren skal spise eller drikke i plejesengen. ErgoMove sikrer ligeledes nedsat shear, når borgeren skal fra en liggende til en siddende position i sin plejeseng.
Undgå fejlsynkning
Ved at anvende ErgoMove funktionen opnår borgeren en næsten siddende stilling i sin plejeseng, en såkaldt aktiv stilling, der er med til at minimere den risiko for fejlsynkning, der ellers ofte kan ses hos sengeliggende borgere. I nogle situationer spares derved en forflytning til et andet hjælpemiddel, som for eksempel en kørestol, hvilket er essentielt i forhold til borgere, hvor en forflytning er en belastning.
En aktiv siddeposition i plejesengen giver desuden borgeren et bedre overblik og mulighed for at skabe tryghed ved social kontakt, samtidig med at borgerens mulighed for at se tv, anvende mobiltelefon eller tablet, læse bøger eller lignende aktiviteter forbedres markant – til store glæde for mange sengeliggende borgere.
Positiv indvirken på shear og tryksårsforebyggelse
Ved fastlæggelsen af bevægemønstret på ErgoMove, er der lagt meget stor vægt på ergonomi for både borger og personale. Udviklingen af ErgoMove har således taget udgangspunkt i flere studier og test:
- Antropologiske data
- Shear og friktionsmålinger
- Trykmålinger
Tilsammen har dette givet en liggefladefunktion, hvor shear-påvirkning og derved risiko for at udvikle trykskader/decubitus minimeres markant. Samtidigt er risikoen for, at borger presses ned i fodenden af sengen på et minimalt niveau.
Se i denne video hvordan ErgoMove funktionen fungerer:
Plejesenge, der matcher vores nordiske krav
NordBed serien består af 3 elektriske plejesenge til voksne samt NordBed Kid, der er en barneseng til børn med plejebehov i sengen. Plejesengene er særlig udviklet og tilpasset Nordiske forhold, med særlig hensyntagen til brugere, personale og ikke mindst til håndtering og service. Derfor leveres alle vores NordBed plejesenge til voksne også med ErgoMove som standard og betjenes som vores andre plejesenge med den velkendte ”grøn knap” funktion. Du kan læse meget mere om de enkelte NordBed plejesenge her):
Invacare NordBed plejesengene er med til at skabe et forbedret arbejdsmiljø, der understøtter gode og sikre forflytninger for den enkelte.
Vil du vide mere om Invacare NordBed Plejesenge herunder den innovative ErgoMove funktion eller andre af vores hjælpemidler, så kontakt din lokale Invacare konsulent for råd og vejledning.