Skal du rejse med fly og have kørestol med? Så har vi samlet 10 praktiske tips, der kan lette og hjælpe dig med en mere behagelig rejse.
Del
Flyrejser kan være stressende – især som kørestolsbruger
Det kan være udfordrende at nå ud til gaten i tide, finde vej op, ned og rundt i lufthavnen og turen gennem lufthavnen med bagagen på slæb bliver ikke lettere af at man sidder i kørestol, uanset om det er en manuel kørestol, en manuel kørestol med hjælpemotor eller en elektrisk kørestol.
Heldigvis kan god forberedelse og planlægning være nøglen til at gøre din rejse og oplevelse bedre.
Nedenfor har vi samlet 10 praktiske rejsetips til, hvordan du undgår stress og unødvendige udfordringer, når du skal rejse med en kørestol.
1 ) Informer flyselskabet om, at du og din kørestol rejser med flyet
Fortæl dit flyselskab, at du rejser med en kørestol i god tid inden afrejse. De fleste flyselskaber anbefaler, at du giver dem besked om dit behov for assistance mindst 48 timer før afgang. Nogle flyselskaber har også begrænsninger på, hvor mange elektriske kørestole de kan transportere pr. flyvning.
Flyselskaberne vil også gerne vide, hvilke mål din kørestol har, og hvilken type batteri du har, hvis du rejser med en elektrisk kørestol eller har en hjælpemotor. I de fleste tilfælde kan dette rapporteres som en del af billetbestillingsprocessen. Hvis ikke, kan du kontakte flyselskabets kundeservice.
2 ) Mød op i lufthavnen i god tid
Alle rejsende opfordres til at ankomme til lufthavnen i god tid før afgang, normalt mellem 1-2 timer afhængigt af, om det er en indenrigs- eller udenrigsflyvning.
Flyselskaberne oplyser altid den anbefalede ankomsttid på deres hjemmesider, så undersøg med dit flyselskab, hvad der gælder, og følg deres vejledninger.
3) Tag din siddepude med om bord på flyet.
Tag din siddepude med dig, før du placerer din kørestol i flyets lastrum - så du kan sidde på den under flyveturen. Siddepuden sikrer god positionering og øget komfort under flyveturen, hvilket er særligt vigtigt, hvis du er i risiko for at udvikle tryksår.
Medbringer du din siddepude, mindsker du også risikoen for, at puden bliver beskadiget under transporten.
4) Dobbelttjek oplysningerne på dit bagagemærke
Tjek en ekstra gang, at oplysningerne på dit bagagemærke på din kørestol stemmer overens med oplysningerne på dit boardingkort. Med tydeligt og korrekt opmærkning på din kørestole kan du være mere sikker på, at du og din kørestol ender samme sted.
5) Sæt et ekstra navneskilt på din kørestol
Selvom det er usandsynligt, at dit bagagemærke forsvinder fra kørestolen, er det altid en god idé at sætte et ekstra mærke med dine kontaktoplysninger på. Find et godt sted på din kørestol, hvor du kan sætte en label med dit navn, telefonnummer og destination.
6) Fjern tøjbeskyttelsen
Hvis din manuelle kørestol har tøjbeskyttere, kan det være en god idé at tage dem af og medbringe dem om bord på flyet. Dette kan minimere risikoen for at de løsner sig eller bliver beskadiget under transporten.
7) Kom i dialog med gatepersonalet
Hvis du rejser alene, er det en god idé at fortælle gatepersonalet, at du gerne vil gå om bord på flyet først. På den måde behøver du ikke at skynde dig om bord, og personalet på jorden får mere tid til at sikre din kørestol i lastrummet.
8) Hvis du rejser med en elektrisk kørestol.
Hvis du rejser med en elektrisk kørestol, kan det være en god idé at sætte en seddel på kørestolen, der forklarer, hvordan frikoblingen fungerer og hvordan den kobles til og fra, så bagageportørerne let kan håndtere din kørestol korrekt.
9) Medbring et fly- eller battericertifikat, hvis du rejser med elektrisk kørestol eller hjælpemotor.
Rejser du med hjælpemotor, i elektrisk kørestol eller har andre hjælpemidler, der indeholder batterier. Så anbefaler vi at du medbringer et flycertifikat, som dokumentation for at batteriet overholder flyselskabernes regler på området. Har du fx en Alber hjælpemotor eller en Invacare elektrisk kørestol, kan du downloade det respektive flycertifikat her:
Invacare hjælpemotorer og elektriske kørestole er sikret mod regnvejr og oversprøjtning. Men det betyder ikke at de er sikret mod ”højtryksspuling” og skybrud. Så vær opmærksom på det, både herhjemme og i udlandet. Lander du alligevel midt i et skybrud og har du ikke mulighed for at holde i ly indtil skybruddet er overstået, så er kan det være en god ide at tage sine forholdsregler. Kør ikke ud i vandpytter og hvor du ikke kan se underlaget. Træk et plasticpose eller tilsvarende ned over joysticket, så regnen ikke står lige ned ved joystickgrebet eller ved BUS-kablet
God rejse
Søger du yderligere information?
Her er samlet et par links, som du måske vil finde nyttige:
For Stewe har livet været en blanding af ekstraordinære oplevelser og store udfordringer. Som en del af en cirkusfamilie, voksede Stewe op med gøglerlivets glæder og frihed. Efter tiden i cirkus har livet budt Stewe på mange andre eventyr.