Invacare ACS DX 2 styresystem

Dk main inspirational - ACS styreboks

Styresystemet på en elektrisk kørestol er den elektronik, som styrer og kontrollerer alle el-funktionerne på kørestolen. Invacare ACS DX 2 er et modulopbygget styresystem til Invacare el-kørestole med joystick. Styresystemet tilbyder mange funktionelle egenskaber til glæde for såvel brugere som personale. Det tydelige display giver et godt overblik over de valgte funktioner, og brugeren vil opleve, at de let tilgængelige knapper giver fuld kontrol over den elektriske kørestol.

De forskellige styrebokse kan tilpasses den enkelte bruger, og fungerer som et godt hjælpemiddel til ældre samt brugere med kognitive udfordringer. Programmeringen af el-kørestolen foregår let via en PC eller en håndholdt enhed, og det er muligt at programmere styresystemet individuelt til at understøtte de aktuelle behov.

Mange fordele

Med en ACS DX 2 styring får du følgende fordele:

  • Intuitiv ledsagerstyring
  • Store tydelige knapper
  • Plug and Play modulopbygning
  • Let tilpasning til brugeren via programmering
  • Bedre ergonomi, idet brugeren let får mulighed for selv at ændre siddestilling
  • Forskellige typer joystikgreb.

Stor fleksibilitet

Invacare ACS DX 2 styresystemet har mange muligheder for individuel tilpasning af køre-, el- og sædefunktioner, samt tilslutning af tilbehør og ekstraudstyr.


Med flere forskellige typer af både ledsager- og brugerbetjente joystickbokse, fås præcis de muligheder, som der er brug for på den enkelte el-kørestol. Ledsagerstyringen fungerer intuitivt, følger håndens bevægelser og kan placeres på el-kørestolen, hvor det ønskes. Ledsageren vil føle en høj grad af kontrol og kan styre el-kørestolen let og uden brug af kræfter - selv når der er udfordrende smalle passager.

Stort tilbehørsprogram

Til alle Invacares el-kørestole tilbyder vi et bredt tilbehørsprogram, der gør hverdagen lettere og mere komfortabel, eller gør brugeren mere selvhjulpen. Målet er altid, at et hjælpemiddel skal give frihed og uafhængighed for brugeren.


Forskellige kørestolsbrugere kræver individuelle tilpasninger, og med udgangspunkt i det aktuelle funktionsniveau, finder vi netop det tilbehør, der passer til situationen. Tilpasningsmulighederne til kørestolsbrugerne er mange, og vi dækker alle behov indenfor ergonomi, som for eksempel trykaflastende siddepuder, rygsystemer, seler og bælter, benstøtter, hovedstøtter og nakkestøtter. Mange tilbehørsdele er kompatible med de manuelle Invacare Rea kørestole.


Du kan finde mere information om alle Invacares elektriske kørestole samt tilbehør i afsnittet El-kørestole.

Send os en besked

Ønsker du at kontakte os, er du velkommen til at udfylde nedenstående formular. Bemærk, at de personlige data, du oplyser, ikke vil blive brugt eller gemt, medmindre du gerne vil forblive i kontakt med os. I så fald er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsmails. Du kan læse vores data fortroligheds- og cookiepolitik via linket, nederst på siden.

Invacare tager databeskyttelse alvorligt. Læs venligst vores fortrolighedspolitik for information om, hvordan vi behandler dine data, og hvad dine rettigheder er.