Regnslag til dig og din kørestol: Hold dig tør og varm
Regnfulde dage er uundgåelige, og de kan være ekstra besværlige at komme igennem, hvis man er kørestolsbruger. Uden et regnslag eller en kørepose, som er tilpasset til brug sammen med kørestolen, kan det at blive fanget i en regnbyge bliver meget ubehageligt og føre til en lang og fugtig dag, idet det kan være svært at tørre ordentligt, hvis man sidder mere eller mindre i den samme stilling hele dagen.
At blive gennemblødt og kold, er ikke kun ubehageligt, det kan ligeledes give problemer med helbredet. Hvis man ikke kan tørre og få varmen, kan det potentielt føre til en forværring af personens sundhedsmæssige tilstand. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan man holder sig tør i dårligt vejr. Som de fleste ved, er det jo ikke nemt for kørestolsbrugere at holde en paraply, og samtidigt beskytter paraplyen også kun en lille del af kroppen.
Regnslag til kørestolen
Heldigvis er der kørestolsegnede regnslag samt køreposer på markedet. Disse passer til såvel manuelle som elektriske kørestole. Regnslag og kørestolsposer fås endvidere i forskellige design og stilarter, alt efter, om du måtte foretrække en farverig poncho, en enkel kappe eller en varm og foret kørepose.
Men hvordan finder du ud af, hvilken type, der vil være det bedste valg for dig?
Stil dig selv nedenstående spørgsmål omkring funktioner, og du vil være godt på vej:
Ønsker du en varm foring?
I vintermånederne kan et lag isolerende for hjælpe med at holde dig varm, men husk også på, at om foråret og sommeren kan et regnskyl snildt have sammenfald med varme dagtemperaturer. Måske vurderer du, at den bedste løsning vil være at have flere forskellige regnslag. Men til at starte med, hvorfor så ikke nøjes med den model, der passer til dine nuværende behov? – du kan altid anskaffe en ekstra model ude i fremtiden.
Hvilket design søger du?
Kan du bedst lide en kappe eller poncho? Eller ønsker du et mindre regnslag eller en kørepose, der kun dækker bestemte områder af kroppen, såsom dine ben? Du kan også til- eller fravælge andre aspekter af designet, eksempelvis om der skal være lynlås eller knapper, samt hvor du ønsker disse placeret.
Har du ønsker til stilen?
I stigende grad bliver flere og flere produkter til handicappede udviklet med hensyntagen til tidens trends, og ikke som tidligere, kun med henblik på funktionalitet. Således er det også blevet muligt at fravælge de mange neutrale farver som grå og sort, og finde sig kørestolsbeklædning i flere andre styles og farver. Dermed er det også blevet muligt at købe kørestolsbeklædning, herunder regnslag, som du faktisk ønsker at vise dig frem i. Som en del af denne udvikling, har en gruppe designstuderende på Brunel University i London designet og lavet nogle flotte, stilfulde og vandtætte kørestolsaccessories med både funktionalitet og mode for øje.
Hvor vandtæt skal det være?
Der er en forskel på, hvor vandtætte de forskellige former for kørestolsbeklædning er. Der er flere parametre, der har betydning for, om et produkt er helt vandtæt. Samtidigt har krav til, hvor vandtæt materialet ønskes, også indflydelse på, hvor åndbart det vil være. Ofte vil de billigste vandtætte produkter være udviklet i PVC. Disse vil have en høj vandtætheden, men vil ikke være åndbare. Produkter, der er designet med en vandtæt membran, tilbyder både høj vandtæthed og høj åndbarhed, disse er dog også en del dyrere. Hvilken type, du vælger, er derfor et spørgsmål om kompromis. Der skal ses på, hvor meget slid man forventer, til hvilket formål regnslaget skal bruges, hvor ofte det skal bruges osv.
Som fingerregel kan du udover materialet, se på regnslagets vandsøjletryk. Et vandsøjletryk under 5000 er kun til mellemstærk regn i en kortere periode, hvor er vandsøjletryk over 15.000 vil kunne anvendes til kraftige og lange regnbyger. Kig også altid på, om sømmene er dækkede og/eller svejste, således at vand ikke kan trække ind her.
Hvilket regnslag passer til din kørestol?
Tænk over hvilken type kørestole, som du vil anvende regnslaget sammen med. Kører du selv din manuelle kørestol, er du nødt til at tænke over, hvordan du holder dine arme tørre i regnvejret. Oftest vil et regnslag med ærmer være ideelt i sådanne situationer.
Hvis din kørestol bliver skubbet frem af en hjælper eller hvis du kører i en el-kørestol, vil en kappe eller en poncho model oftest være at foretrække, idet disse modeller sørger for at dække hele din krop sikkert fra regnen. Det er også muligt at købe et regnslag til el-kørestolsbrugere, hvor regnslaget trækkes ud over armlænet og joysticket, og du således styre din kørestol under regnslaget, i læ for regnen.
Når du har været igennem ovenstående spørgsmål, er du allerede godt i gang med at finde den helt rette løsning for dig. Brug internettet til inspiration – der findes langt mere kørestolsbeklædning, end du kan forestille dig. Der er helt sikkert også noget, der passer til dig.