Problemer med inkontinens – få gode råd her!

Det er helt forkert at antage, at en kørestolsbruger har vanskeligere ved at afhjælpe inkontinens end en person, der ikke sidder i kørestol.  Og det er lige så forkert at anbefale, at en kørestolsbruger bare afhjælper sin situation ved at bruge ble eller andre former for inkontinensprodukter. Sidstnævnte er desværre noget, jeg ofte har oplevet i min kontakt med uvidende sundhedspersonale.

Berører mange mennesker

Der findes flere millioner mennesker, der hver dag lever med blæreproblemer i form af en overaktiv blære, en neurologisk lidelse eller andre former for urinvejslidelser. Kontinens handler i sig selv om mere end den fysiske evne til at holde på vandet eller afføringen – det handler om rutine, kost, væskekontrol og omgivelserne, for blot at nævne nogle få faktorer.

Det gælder naturligvis for alle mennesker – men vi er nødt til at erkende, at visse problemstillinger, som fx omgivelserne, har større betydning for kørestolsbrugere med inkontinens, fordi man som kørestolsbruger er nødt til at gøre sig ekstra overvejelser for at kunne opretholde sin rutine.  Eksempelvis om der er tilgængelige toiletforhold der, hvor man skal hen.

En af de første ting, der er vigtige at vide er, at der findes to primære former for urininkontinens:

Stressinkontinens – Musklerne omkring blæren og urinrøret kan ikke holde til det pres, der udøves på dem af mængden af urin.

Tranginkontinens – Ufrivillig sammentrækning af musklerne omkring blæren uden forvarsel.

En af de første indskydelser hos de personer med inkontinens, jeg har mødt, er at stoppe helt med at drikke eller nedsætte deres væskeindtag betydeligt.  Det kan dog have den stik modsatte effekt, idet det faktisk bare betyder, at urinen i blæren bliver stærkt koncentreret og derfor er til større gene for blæren, hvilket øger vandladningshyppigheden og -trangen. Det er derfor vigtigere at opnå en god balance i forhold til sit væskeindtag.

Prøv disse gode råd

Tøm blæren regelmæssigt – gå på toilettet, også hvis du ikke føler trang til det, fx hver 2.-3. time.

Find et egnet toilet – udforsk dine omgivelser, så du ved, at der er gode faciliteter, der kan understøtte dine rutiner omkring toilette.

Før blæredagbog – når du ved, hvornår din blære (og såmænd også din tarm) tømmes, er du bedre i stand til at kontrollere den.

Lav øvelser – hvis du er kørestolsbruger og har kontrol over din bækkenbund, så lav daglige bækkenbundsøvelser.  Det gælder både for mænd og kvinder. Hvis du ikke har kontrol over din bækkenbund, kan du lave andre fysiske øvelser, for at fremme din sundhed og dermed modvirke evt. vægtøgning, idet undersøgelser viser, at urininkontinens kan være forbundet med overvægt.

Begræns/undgå koffein og alkohol – Koffeindrikke som fx kaffe, sort te og energidrikke samt alle alkoholiske drikke er vanddrivende og kan irritere blæren unødigt.

Undlad at ryge – Rygning giver skader på vores små blodkar, svækker vævet og dermed også evnen til at udøve kontrol.

Kørestolsbrugere har, i forbindelse med inkontinens, især behov for at tænke over deres rutiner og omgivelser. Det betyder ikke, at du skal lade din inkontinens styre din daglige rutine, men, at du skal forstå, hvornår, hvordan og hvorfor blæren bliver aktiv, da denne viden kan sætte dig i stand til – i stedet for at afholde dig fra – at deltage i daglige aktiviteter.

Afhjælpningsmetoder såsom brug af ble, bind eller kateter er stadig en mulighed for personer, der er mindre mobile, eller for kørestolsbrugere, der ikke selv kan forflytte sig – men de bør først vælges dette som en sidste udvej, når alle ovenstående råd er afprøvet og lægen konsulteret.

Neurologisk inkontinens

En rygmarvsskade kan forstyrre kommunikationen mellem hjernen og de nerver i rygmarven, som styrer blære- og tarmfunktionen, og dermed forårsage inkontinens. Det resulterer i en blære- eller tarmdysfunktion, som betegnes “neurologisk dysfunktion”.

Der kan forekomme afføringsinkontinens, alt efter om skaden befinder sig over eller under den sakrale del af rygsøjlen. Dette må aldrig blive et tabuemne!

Ovenstående råd om rutine er mindst lige så vigtige for afføringsinkontinens.  Der findes trænings- og afhjælpningsprogrammer, som kan anvendes med stor fordel, fx medicinsk induceret tømning af tarmen på faste, skemalagte tidspunkter.

Det er vigtigt at tale om problemet, især med din læge eller andet sundhedspersonalet, så alle muligheder kan blive taget i betragtning.

Husk også på, at du gerne må være kreativ, og sørg for, at personer omkring dig forstår, hvad der er vigtigt for dig.  Inkontinens må ikke få dig til at stoppe med meningsfyldte aktiviteter. I stedet bør der lægges planer, der gør det muligt for dig at deltage, og som sætter dig i stand til at træffe velovervejede valg i løbet af dagen.

Jeg håber, at du fandt nogle af disse tips nyttige – bare husk, at alle mennesker er forskellige, og det er måske ikke alt, hvad du læser, som passer på dig. Det handler om at kende og forstå din krop og finde ud af, hvad der fungerer bedst i lige præcis din situation.

Hvis du vil læse flere artikler om at sundhed, hjælpmidler, rejser eller andet så besøg vores Passionate People Blog. Læs fx artiklen: “Søvntips efter en rygmarvsskade”.