Janis McDavid: Anderledes mobilitet – Dit mindset hjælper dig!

“Hvordan har jeg da tænkt at komme derhen? Kan man rejse i bjergene med en kørestol? Hvordan klarede jeg mig uden en kørestol? Fungerede det overhovedet? Folk er nogle gange ét stort spørgsmålstegn, når jeg fortæller om mine rejser, også når det gælder min aktuelle rejse til Indonesien. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det vigtigste udstyr ikke skal findes i bagagen, men i hovedet. Og det gælder ikke kun hos motivationseksperter som mig” – Janis McDavid

Ingen arme, ingen ben, ingen rækkevidde?

I hverdagen erstatter min elektriske kørestol fra Invacare mine ben. Det er imponerende, hvor mange muligheder jeg har takket være innovativ teknologi og digitalisering. For mig er mobilitet nemt, naturligt og komfortabelt. Når det kommer til handicapvenlige faciliteter i vores moderne del af verden, er der ganske vist stadig plads til forbedringer, men jeg er heldigvis ikke hele tiden nødt til at gøre mig vanskelige overvejelser om, hvordan jeg kommer fra A til B. Det ville også være ganske anstrengende i et job som mit. Min el-kørestol, min bil, mit hoved – Så er jeg klar til at tage af sted.

Andre lande, andre veje

Mit handicap står ikke i vejen for, at jeg kan rejse til eksotiske rejsemål, som folk ofte tror. Det udfordrer bare. På min rejse til Peru fandt jeg og mine venner fx ud af, hvordan det kunne lade sig gøre at vandre i bjergene. Og her er det vigtigt at være opmærksom på: Vi fandt ud af, hvordan det kunne lade sig gøre at vandre, og ikke, at det kunne lade sig gøre. Jeg taler ofte om denne lille hårfine forskel til min foredrag, for vores tankegang har en enorm betydning. Indonesien? Vandring på vulkaner? Ja da! Igen er en af mine største drømme gået i opfyldelse.

Hvor går grænserne?

Det ved jeg ikke endnu. Indtil videre har jeg altid fundet veje, set måder, skabt muligheder, når jeg har haft et brændende mål. Min mobilitet er ikke begrænset i højere grad end hos mennesker med arme og ben. Der findes i dag simpelthen så mange nyttige redskaber, som man kan gøre brug af, og som jeg bestemt anbefaler alle at gøre brug af. Min mobilitet er blot anderledes. På en rejse som til Indonesien knytter mobiliteten sig i høj grad til kvaliteter som venskab og fællesskab, som vi alle oplever som en stor berigelse. Min mobilitet gør mig på den ene side uafhængig, på den anden side styrker den fællesskabet med mennesker i mit liv. Det føles fantastisk, og rejsernes eventyrelement bidrager blot med yderligere facetter til fællesskabet. Nogle uforudsete begivenheder i Indonesien skubbede mig for eksempel ud af min komfortzone og tvang mig til at tænke kreativt. Hvilke forhindringer der denne gang var tale om, og hvordan jeg overvandt dem, fortæller jeg i mit næste indlæg her på bloggen.

Hvad bliver det næste?

For øjeblikket er jeg optaget af en ide om en rejse, som mange nok vil ryste på hovedet af: At bestige Kilimanjaro i 2020. Det er stadig kun på tankestadiet, og først har jeg en række andre mål – men I kender mig jo efterhånden. Pludselig har jeg indhentet de nødvendige fakta. Booket fly. Og så er det af sted!

Snart kan du læse mere om Janis‘ rejser her på siden, når han fortæller han om sit rejseeventyr i Indonesien.

Vil du vide mere om Janis McDavid kan vi anbefale, at du læse om hans rejseeventyr til Peru. Du finder første del her: ”Janis McDavid – Filosof, fighter, foregangsmand”

Du kan få mere at vide om Janis‘ elektriske kørestol, Invacare TDX SP2, på Invacares hjemmeside.