Gode råd: Sådan får du en sund livsstil
At have et godt fysisk helbred og et godt mentalt helbred er to forskellige ting, men begge dele er lige vigtige.
Dit fysiske helbred afhænger generelt af to overordnede ting: en fornuftig mængde aktiv bevægelse og en afbalanceret, velovervejet kost. Et godt mentalt helbred kræver derimod, at din krop, dit sind og din sjæl er i balance, og at du gør en indsats for at finde ud af, hvordan du kan give dem næring hver især.
Selv om din fysiske og mentale trivsel kræver forskellige input, betyder det ikke, at der ikke også er store livsstilsmæssige ligheder imellem de to. For det er der i høj grad. Når du spiser med omtanke og sørger for at få masser af motion, vil det utvivlsomt give din mentale sundhed et boost – og når du føler dig selvsikker og har det godt i både krop og sind, vil det med stor sandsynlighed også anspore dig til at fastholde nogle sunde fysiske vaner.
På den baggrund kommer her et 5 gode råd til, hvordan du kan opretholde en sund livsstil for krop og sjæl!
1. Få væske nok
Først og fremmest kan din krop og dit sind ikke fungere godt og i balance med hinanden, hvis du ikke passer godt på dem og forsyner dem med masser af vand. Når din krop og dit sind er velhydrerede, tænker, arbejder og sover du bedre og kan bedre tackle alt, hvad dagen (eller natten) måtte bringe. Vi er klar over, at det kan være svært, hvis du har problemer med inkontinens, især i de kolde måneder (og når der ikke er et handicapvenligt toilet i nærheden) – men prøv at gøre dit bedste for så vidt muligt at dække din krops behov for vand hver dag.
2. Få pulsen op
Det er ikke alle, der er i stand til at rejse sig og tage en løbetur – og måske endnu færre, der rent faktisk ville nyde det! Men prøv så vidt muligt at få en moderat mængde motion, som får pulsen op, hver dag (min 30. minutter). Det både styrker kroppen og hjælper til at ”tømme hovedet”! Og motion behøver ikke være voldsomt fysisk anstrengende. At styrke træne, strække ud, køre hurtigt i din kørestol, svømme eller dyrke sex tæller også!
3. Tænk over, hvad du spiser
Det er helt sikkert ikke sundt eller noget godt livsstilsvalg, hvis du bekymrer dig alt for meget over, hvad du spiser – men at spise med omtanke er en god start på en sundere livsstil, der er nærende for både krop og sjæl. Tænk over, hvad din krop har brug for, før du putter noget i munden. Sommetider har vi brug for fedtstoffer og sukker, og andre gang spiser vi dem kun, fordi det er blevet en vane. Hvis du spiser intuitivt (mærker efter), kan det ikke gå helt galt – og så det er meget sjovere end en streng slankekur!.
4. Begræns din skærmtid
Vi kan lige så godt se i øjnene, at det efterhånden er de færreste, der kan holde fyraften klokken 16. Der popper e-mails op på vores telefoner, der er telefonkonference med en anden tidszone, eller der er lige et arrangement, vi synes, vi bør møde op til. Husk på, at samtaler over aftensmaden og godnatlæsning for børnene også er aktiviteter, du bør sætte tid af til. Det er ikke altid nemt at være til stede, men det er besværet værd. Måske er det ikke kun børnene som har behov for klare retningslinjer for ”skærmtid”.
5. Pas godt på dig selv
Husk at sætte tid af til det, der gør dig glad, og som er vigtigt for dig. Det kan være at få 9 timers søvn hver nat, tage lange boblebade, sidde i solen og læse en god bog eller besøge dit foretrukne streetfoodmarked. Når vi er gode ved os selv og beskæftiger os med det, vi holder af, giver det os en lykkefølelse, som igen styrker vores fysiske og mentale sundhed.
Vil du have en sundere, mere aktiv, men også intuitiv livsstil? Så følg disse 5 råd!
Rigtig god fornøjelse!
Hvis du har lyst til at finde flere blogartikler omkring en aktiv hverdag, som kan have din interesse, fx “Bliv stærkere: Cardio-øvelser, du kan lave i din kørestol“, så slå et smut forbi vores blog, Passionate People, allerede nu!