Invacare Blog

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Must-haves for dig som kørestolsbruger

Kørestolstaske - must-have for dig der lever et aktivt livt som kørestolsbruger. Handicap
Del dette indhold:

Har du nogensinde købt noget og bagefter overvejet, hvordan du har kunnet leve uden denne genstand tidligere? Det har jeg!

Der er visse ting, der er til stor hjælp, når man er kørestolsbruger. De er i kategorien must-haves for de fleste mennesker med rygmarvsskade eller lignende handicap.

Nedenfor finder du listen med mine must-haves:

1. Kørestolshandsker

– du synes måske ikke, handsker er nødvendige, hvis ikke det er koldt udenfor. Men overvej det lige. Hvis du kører din kørestol med hænderne, hvor beskidte er hjulene egentlig? Selvom du ikke nødvendigvis kører med selve dækket, kan håndflader og håndled ofte ikke undgå at ramme det, når du skubber. Handsker hjælper med til at holde dine hænder rene. De giver dig også mulighed for at holde bedre fast. Hvis du sveder på grund af varme, fysiske anstrengelser eller nervøsitet, giver glatte hænder dig mindre styrke til at køre din stol.

2. Hånddesinfektion

– uanset om du har handsker på eller ej, vil det sandsynligvis være en god ide at bruge et hånddesinfektionsmiddel. Dine hænder vil altid være en lille smule mere beskidte, end du regner med. Og når du spiser, pudser næse eller gnider dig i øjnene, vil dette støv og skidt højst sandsynligt finde vej til dit ansigt.

3. Vådservietter

– alle bør have en pakke vådservietter på sig. Men de kan være særligt anvendelige for kørestolsbrugere. Min datter får ofte skidt på håndled og tøj, når hun kommer til at læne sig op ad hjulene. Der er vådservietter gode til hurtig og let reggøring. De kan også bruges, hvis du har problemer med inkontinens. Og så er vådservietter selvfølgelig ideelle til at tørre det op, som du spilder, hvis du kører med din kop mellem knæene og støder på et uventet bump.

4. Støttegreb til sengen

– du har måske ikke behov for en plejeseng, men det kan være en stor hjælp at sætte støttegreb eller sengeheste på din egen seng. Disse kan bruges som støtte, når du sætter dig op, lægger dig i sengen eller står ud af sengen. De kan endda bruges til at holde balancen, når du tager tøj på. Det er bare vigtigt altid at følge producentens vejledning, når du monterer dine egne støttegreb. Sikkerhed frem for alt!

5. Kopholder til kørestolen

– vådservietter er som nævnt ideelle til at tørre spildte drikkevarer op med, men en måde at undgå at spilde er ved at montere en kopholder på din kørestol. Man kan købe kopholdere, som kan fastgøres på stolen. Det er ligesom at have en ekstra hånd, når du kan medbringe din drikkevare og samtidig bevæge dig frit rundt.

6. Kørestolstasker

– nogle kørestole har monteret en rygsæk eller lomme bagpå. Hvis din kørestol ikke har det, kan det være en god ide at investere i en taske eller pose. De er ideelle til at opbevare medicinsk udstyr og andre fornødenheder. Sørg for, at tasken bliver monteret, så du kan nå den uden hjælp. Hvis tasken er nem at nå, kan du lægge dine nøgler, din pung, telefon eller alt muligt andet, du har brug for, i den. Sørg også for, at andre ikke kan stikke hånden alt for let ned i din taske – bare for en sikkerheds skyld!

7. Lappegrej

– du har måske aldrig tænkt over, hvad der kan ske, hvis du er på ferie eller befinder dig i en forlystelsespark, og et dæk på kørestolen pludselig punkterer. Det kan virkelig være besværligt. Du bliver afhængig af andre og bliver måske nødt til at blive båret. Dæklapper og en lille pumpe eller allerbedst lappeskum kan midlertidigt løse problemet, indtil du kan få dækket repareret ordentligt.

Det er ikke sikkert, at du behøver ovennævnte til hverdag. Men når du behøver dem, er de absolutte must-haves.

Teksten er oversat fra Engelsk.
Forfatter:  Annie Beth Donahue er professionel skribent med fokus på sundhed og handicap. Du kan læse mere om hende her: www.anniebethdonahue.com