Invacare Blog

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

5 sundhedstips, som alle kørestolsbrugere bør kende

Invacare el-kørestol, kørestolslivet, familie på aktiv tur, vær aktiv, lev sundt
Del dette indhold:

Et liv i kørestol kan være forbundet med nogle ganske særlige helbredsmæssige udfordringer. Man sidder meget ned, og hvis man kører i manuel kørestol, udsætter man ofte også sin krop for en meget ensidig belastning.  Vi vil her gerne give dig en række nyttige tips til, hvordan du som kørestolsbruger kan gøre noget godt for din generelle sundhed. Og tipsene kan naturligvis bruges af alle, for uanset om man sidder i kørestol eller ej, er det vigtigt, at man passer godt på sig selv og sit helbred.

Her er 5 nyttige tips til, hvordan du som kørestolsbruger kan gøre noget godt for dit helbred:

1.talStræk ud

Udstrækning har en meget gavnlig effekt på dine led, muskler og endda også for dine indre organer. Som kørestolsbruger vil din krop sandsynligvis ofte være mere eller mindre fikseret i den samme siddestilling i timevis. Og det er ikke særlig godt for dine indre organer. Udstrækning kan være med til at fjerne en del af det stress og de belastninger, din krop udsættes for. Især hvis du ikke selv kan ændre din siddestilling fra tid til anden.

Hvis man sidder i en manuel kørestol, er det særlig vigtigt at strække ud. Når man konstant belaster sine led og muskler ved at køre kørestolen,  ses det ofte, at brugeren komme til at kæmpe med smerter og komplikationer senere hen. Så husk at bruge lidt tid på afspændings- og udstrækningsøvelser i hverdagen.

Husk på, selv mindre øvelser kan lindre de spændinger, som kørestolsbrugere typisk oplever.

2-talSpis sundt

For at leve sundt skal man spise fornuftigt og varieret. Det er et af de mest almindelige og mest entydige sundhedstips. Men alligevel er der alt for få, der gør det. Det skyldes ofte, at der er så mange forskellige ernæringskoncepter og kosttrends at vælge imellem, at det hele nemt kan blive lidt overvældende. Derfor er det vigtigt, at du afprøver forskellige ting for at finde ud af, hvad der er godt for dig, og hvad der ikke er. Ligesom med alt andet gælder talemåden “alt med måde” også her.

Er du i tvivl om hvordan du bør spise, kan det være en god idé at tale med din egen læge om, at få en henvisning til en klinisk diætist, som kan hjælpe dig med en personlig kostplan.

3-talForebyg tryksår

Tryksår kan være meget smertefulde og lænke dig til sengen i månedsvis. I værste fald kan der gå betændelse i dem – og det kan være livsfarligt.  For at undgå tryksår skal du skifte siddestilling så ofte som muligt. Hvis du ikke selv kan skifte stilling i kørestolen, kan du måske bede nogen om at hjælpe dig med at skifte stilling mindst én gang i timen, så trykket fordeles på forskellige områder af din krop.

Et andet godt tip til at undgå tryksår er at anskaffe sig en trykaflastende siddepude til kørestolen.  Med den rette siddepude får du mange muligheder og fordele.  For med den rette pude vil du opnå en bedre positionering i din kørestol, hvilket vil understøtte øget mobilitet og en øget komfort, samtidig med at de smertefulde tryksår forebygges.

Et pude tip:

Siddepuden Matrx Libra understøtter flere funktionelle behov fx trykaflastning samt behovet for at kunne leve et aktivt liv. Matrx Libra er en konturformet skumpude fremstillet af en skumbase med meget elastisk skum, der giver en rigtig god trykaflastning samtidig med en stabil siddestilling, der optimerer en god kropsholdning.

Dyrk motion

Vi ved alle, at motion er en af grundpillerne i en sund livsstil. Motion er ikke kun særdeles godt for hjertet og hele hjerte-kar-systemet, men har også stor positiv effekt på vores mentale sundhed. Motion hjælper mod depression, angst og meget mere. Vi har ikke alle lige mange kræfter. Men der findes sikkert en sportsgren, der passer til lige netop dine fysiske evner, og som også er sjov … og det er måske endnu vigtigere.

5-talFå væske nok

Det sidste af vores sundhedstips: Sørg for at få nok væske! Øget væsketilførsel kan forbedre hjernens ydeevne og din generelle helbredstilstand. Men væske er ikke bare væske. Både dit helbred og din krop vil takke dig, hvis du udskifter søde læskedrikke med vand.

Hvis du er syg, er det også en rigtig god idé at få rigeligt med vand. Hvis du har fået en virussygdom eller en infektion, kan det være med til at fremskynde helbredelsesprocessen.

Og hvis det bliver for kedeligt med almindeligt vand, kan du peppe det op med bær, citroner eller mynte. Det er både godt for helbredet og øjet!

Vi håber, at du kan få gavn af vores sundhedstips!

Men husk på, at alle mennesker er forskellige. Det handler om at kende sin egen krop godt og finde ud af, hvad der er bedst for dig i lige netop den situation, du befinder dig i. Held og lykke – og hold dig sund!

Bonustip:

Ved du, hvad der også er godt for helbredet? En pause fra det hele! Vi har lavet en liste over steder, hvor det er ekstra rart at holde en pause: ”5 handicapvenlige rejsedestinationer