Hos Invacare er vi specialister indenfor hjælpemidler til ældre og syge borgere, samt på området for forebyggelse af liggesår og tryksår. Vi har stor ekspertise indenfor antidecubitus området og tilbyder således en bred vifte af både antidecubitus madrasser og puder.
Invacare Softform Premier er en trykaflastende madras, der forebygger tryksår for borgere i den øvre ende af middel risikoskalaen, og Softform Premier er ligeledes et godt supplement til behandling af tryksår i kategori 3. Softform Premier er en todelt madras med 2 forskellige typer af skum. Nederst består madrassen af en ramme udført i stabilt og højelastisk koldskum. I denne ramme er placeret en skumkerne, som er udført i åbent og fincellet kvalitetsskum. Denne skumkerne er opskåret i en særlig ”nøglehulsform”, der giver god fleksibilitet, hvorved trykket reaktivt redistribueres meget effektiv.
Størrelsen på de enkelte firkanter er tilpasset kroppens behov for aflastning, således at disse har størst overflade på midten af madrassen, hvor kroppen er tungest, og mindst overflade ved fødder, lægge og hoved. Madrassens højde falder ned mod hælområdet, for på denne måde at øge kontakten til underlaget, og således forbedre redistribuering af trykket og sikre optimal hælaflastning.
Softform Premier - Et fortrinligt supplement til forebyggelse af sår:
- Trykaflastende helmadras uden pumpe
- Specialopskåret overflade for øget komfort og hælaflastning
- Fleksibel, reaktiv redistribuering af tryk
- Godt supplement til behandling af tryksår
- God kantstabilitet sikrer, at det føles rart at sidde på kanten af sengen ved ind- og udstigning
- Mulighed for mange forskellige madrasstørrelser
- Optimal brugerkomfort i såvel liggende som siddende position
- Klinisk veldokumenteret trykaflastningseffekt
- Aftageligt, strækbart inkontinensbetræk med svejsede sømme
- Rengøringsvenlig - madrasbetrækket kan vaskes ved op til 80 gr.
- Anvendelig til bariatriske borgere - brugervægt op til 247 kg.
Slidstærkt madrasbetræk til glæde for borger og personale.
Invacare Softform Premier leveres med slidstærkt inkontinensbetræk. Madrasbetrækket er strækbart i flere retninger og tilpasser sig skumkernens opskårne overflade, og tillader borgeren at synke ned i materialet for bedre trykfordeling. Derudover understøtter betrækket borgerens mulighed for at forflytte sig, henholdsvis stige ind og ud af plejesengen.
Betrækket har svejste samlinger og er forsynet med afdækket lynlås på alle 4 sider. Betrækket er endvidere forsynet med 2 solide bærehåndtag til brug ved håndtering af madrassen.
Hvilken madras skal jeg vælge?
Invacare tilbyder et stort sortiment af trykaflastende madrasser til anvendelse sammen med plejesenge og hospitalssenge.
Er du i tvivl om, hvilken trykaflastende madras, der vil være optimal for din borger, anbefaler vi, at du kontakter din lokale Invacare konsulent. Vi har et bredt udvalg af madrasser og dermed flere egnede bud på hjælpemidler, der kan aflaste, støtte og redistribuere trykket for den sengeliggende borger. Vores konsulenter er alle specialister og kan vejlede dig, såvel vedrørende risikoscoring samt omkring endeligt madrasvalg.
Invacare tilbyder udover vores trykaflastende Invacare Softform madrasser også Dacapo skummadrasser, statiske luftmadrasser, dynamiske- og vekseltrykmadrasser samt trykaflastende topmadrasser. Du finder vores brede sortiment af madrasser til tryksårsforebyggelse ved at klikke ind under afsnittet madrasser i menuen produkter.