Invacare tilbyder et varieret sortiment af rygpuder samt faste rygserier til manuelle og elektriske kørestole, blandt andet vores anerkendte Matrx rygserier. Matrx ryggene fås i flere modeller, herunder den smarte og enkle Matrx E2.
Matrx E2 er fremstillet i et meget let, stærkt materiale med udskæringer til skuldre, armbevægelser, haleben og med huller i skallen til ventilation. Rygskallen er anatomisk formet og giver en let sidestøtte samt støtte af brugerens ryg og bækken.
Matrx E2 erstatter Matrx Elite ryggen.
Matrx ryggene er udviklet og produceret hos vores søsterselskab Motion Concepts i Canada, der er en af verdens førende leverandører indenfor trykaflastende og støttende rygserier og siddepuder til brug i kørestole, såvel manuelle som elektriske stole.
Polstring og mikroklima
Matrx E2 har en helt unik skumpolstring, der er fremstillet med nøglehulsformede riller. Selve skummet er overdimensioneret, så rygskallen er dækket af bløde kanter.
Den særlige nøglehulsformede udskæring i skummet giver mulighed for større åndbarhed, temperaturstyring og reduktion af fugt. Dette giver brugeren et bedre velvære og komfort i den siddende stilling i løbet af dagen.
Det højelastiske skum (HR skum) giver trykdistribuering af selve rygradsområdet (spinae) med forbedret nedsynkning i skummet og reduktion af shear-kræfterne.
Skummet er overtrukket med et blødt, åndbart og strækbart betræk. Som ekstra mulighed kan Matrx E2 nu yderligere overtrækkes med et væskeafvisende betræk.
Let montering og justering
Matrx E2 er let at håndtere og montere. På selve kørestolens rygrør monteres enkelt monteringsbeslaget kaldet søhestebeslaget, der følger med Matrx E2 ryggen ved levering. Derefter klikkes Matrx E2 rygskallen på søhestebeslagene. Og nu kan Matrx E2 så finjusteres i dybde, højde, vinkel og eventuelt rotation, så rygskallen giver den bedste og mest komfortable, stabile posturale støtte til brugeren. Dette kan gøres, mens brugeren sidder i kørestolen.
Når først søhestebeslagene er monteret, kan Matrx E2 ryggen hurtig og let tages af eller sættes på igen, uden brug af værktøj. Når ryggen monteres i beslagene, vil den sidde nøjagtigt samme sted, hver gang.
Specielt ved anvendelse sammen med foldbar kørestol eller ved transport i bil, er det en stor fordel, at Matrx E2 ryggen hurtig og let kan tages af eller sættes på igen. Alle Matrx rygge er crash-testet på Invacares kørestole.
Flere bredder
Matrx E2 er fremstillet med en dybde på ca 8 cm og i flere bredder for at tilgodese brugere med forskellig kropsbygning. Matrx E2 er designet med overdimensioneret polstring/skum, der yder en ekstra høj komfort og ekstra god aflastning ved at dække over kanterne af rygskallen.
Matrx E2 har et ergonomisk greb placeret øverst på rygskallen, der gør det let at håndtere rygskallen i forbindelse med afmontering, når kørestolen skal klappes sammen eller ved transport i bil.
Tilbehør
Matrx E2 kan selvfølgelig monteres med flere forskellige Elan nakke- og hovedstøtter med god og ergonomisk støtte. Beslaget for nakke- og hovedstøtte monteres udenpå rygskallen med et justerbart enkelt beslag. Derudover kan Matrx E2 også monteres med faste kropsstøtter eller svingbare kropsstøtter som alternativ til at vælge Matrx E2 dyb. De faste kropsstøtter kan monteres indvendig eller udvendigt på rygskallen på Matrx E2 og evt indstilles asymmetrisk efter brugerens behov for støtte. De svingbare kropsstøtter monteres udenpå Matrx E2 rygskallen og kan klappes til side ved et let tryk på en knap, fx ved forflytninger eller rettelse af brugerens tøj. Som helt unikt tilbehør kan der nu vælges et fleksibelt abdominal støttebælte. Bæltet fastgøres ved hjælp af monteringsskruer på kanten af rygskallen og lukkes foran kroppen ved hjælp af burrebånd. Det abdominale støttebælte er beregnet til at give et fast pres mod bughulen, hvilket for nogle brugere vil hjælpe for lettere vejrtrækning og/eller bedre stemmestyrke. Det abdominale støttebælte kan ligeledes give let støtte posturalt af den nedre del af truncus. Bør dog ikke forveksles med egentlige støttebælter/veste eller y-seler til positionering af brugerens bækken og støtte af truncus. Se vores særskilte side med stort sortiment af Bodypoint positionerende seler og bælter.
For at give en komfortabel støtte til lænd og bækkenkant kan monteres en skumbækkenstøtte på indersiden af rygskallen. Bækkenstøtten er anatomisk formet og fleksibel i forhold til rygskallens krumning og holdes på fast ved hjælp af burrebånd. Selve den bløde skumpolstringen monteres udenpå bækkenstøtten.
Til de mest anvendte rygstørrelser kan tilkøbes et ekstra rygovertræk med svejsede sømme – lige til at trække over rygskallen med polstring. Betrækket er væsketæt med svejsede sømme for at sikre mod indsivning i betræk og skum og dermed infektionsfare. Betrækket er fremstillet i Startex/Sky, der er strækbart, åndbart og vaskbart. Hvis brugeren oplever træk/kulde mellem Matrx rygskal og sæde kan der monteres et overgangsdække, der dækker for mellemrummet. Betrækket fastgøres med burrebånd.
Forskelligt tilbehør til Matrx E2:
- Elan nakkestøtte/hovedstøtte
- Faste kropsstøtter
- Svingbare kropsstøtter
- Abdominal støttebælte
- Bækkenstøtte
- Ekstra rygovertræk
- Overgangsdække
Matrx E2 kendes bl.a. ved:
- Hurtig og let at tage af/sætte på
- Dybde 8 cm
- Let siddestøtte
- Komfortabel
- Sikker og stabil
- Ekstra lav vægt
- Fås i forskellige størrelser/bredder
- Placering kan justeres i højde, dybde, horisontal og vertikal vinkel
- Kan monteres med kropstøtter eller andet tilbehør
- Kan monteres med nakkestøtte/hovedstøtte
- Anvendes fx til brugere med behov for let til middel sidestøtte
Matrx E2 rygserie
Matrx E2 rygserie har mange nyttige egenskaber for både den yngre aktive bruger med behov for bevægelsesfrihed, samt for den ældre og mere passive kørestolsbruger, som har brug for et højt niveau af støtte og komfort.
Matrx er en meget ergonomisk og fleksibel rygserie, der tilbydes i forskellige højder, bredder, dybder og med forskellige polstringer, der vælges efter ønsker og behov.
Serien består udover Matrx E2 af følgende:
- Matrx E2 dyb
Valget af Matrx rygge sker med baggrund i brugerens positioneringsbehov, kropsform, facon og størrelse. Dermed sikres, at ryggen passer nøjagtig til brugerens ryg samt at denne giver optimal støtte og support. Desuden giver det rette rygvalg mulighed for at opnå en korrekt siddestilling med mulighed for at være aktiv og undgå fejlstillinger. Den rette ryg kan også være med til at skabe en komfortabel og optimal positionering med henblik på tryksårsforebyggelse. Alle Matrx ryggene har lav egenvægt og er udformet i et smart og enkelt design.
Matrx E2 rygskallen er udformet, så den er tynd, men solid. Polstringen er i blødt nøglehulsformede trykaflastende skum, der er behandlet med et Ultrafresh antimikrobiel middel, der sikrer mod vækst af støvmider, bakterier og heraf følgende lugt og ubehag. Polstringen er overtrukket med et vandafvisende, åndbart og vaskbart betræk.
Optimal positionering
Invacare Matrx E2 rygserie kan være med til, evt. i kombination med andre hjælpemidler til handicappede, at kørestolsbrugeren kan opnå en korrekt, ergonomisk og støttende siddestilling. I kombination med den rette trykaflastende pude, vores brede sortiment af BodyPoint seler og bælter eller evt. sammen med montering af hoved- eller nakkestøtte på kørestolen, kan det sikres, at brugeren positioneres stabilt i såvel en el-kørestol, komfortkørestol eller en medium aktiv kørestol. Der skal stabilitet til for at opnå den bedste funktionalitet ved almindelige daglige aktiviteter. En stabil positionering af bækken og truncus er forudsætningen for fx at kunne opnå hovedkontrol, fokusere med øjnene eller bevæge arme og hænder hensigtsmæssigt. Stabilitet giver bevægelsesfrihed.
Hvis der ønskes flere oplysninger om hjælpemidler til handicappede eller ældre brugere, kan der henvises til vores hjemmeside, hvor der kan findes yderligere oplysninger om støttende og positionerende Vicair rygge, siddepuder, trykaflastende kørestolspuder, hjælpemidler til forebyggelse af tryksår og liggesår, samt til vores brede sortiment af Invacare kørestole.